Conscia A/S søger service-koordinator til Brøndby

Du er her

 

Conscia A/S søger service-koordinator til Brøndby

Conscia er førende indenfor IT-infrastrukturløsninger og har med stor succes udvidet vores danske forretning med søsterselskaber i Sverige, Norge og Holland. Vi oplever i Conscias serviceforretning en betragtelig vækst med mange nye kunder. Vores installed base er mere end fordoblet på ganske kort tid, og mængden af serviceopgaver følger med.

Til vores service-team søger vi derfor en service-koordinator, der kan varetage de mere administrative opgaver i tæt samarbejde med vores tekniske ServiceDesk og Service Managers. Stillingen er nyoprettet.

Conscia indgår serviceaftaler med de største virksomheder og organisationer i Danmark. Serviceaftalerne omfatter service og support af kundernes netværksløsninger, herunder håndtering af service requests og incidents. Fælles for Conscias kunder er, at de alle har egne netværksafdelinger, som kvalificerer alle henvendelser, før de kontakter Conscias ServiceDesk.

Vi forventer, at du har et meget stærkt servicegen og naturligt tager ansvar og supporterer den øvrige organisation, herunder salgsafdelingen.
Det er vigtigt, at du har interesse for kundernes oplevelse af god service, og at du er hjælpsom og fleksibel. Du trives også med at hjælpe vores kunder og dine kollegaer, herunder ved at yde god support og agere løsningsorienteret.

Hvad tilbydes du:
Du får en vigtig og meget central servicerende rolle med reference til den ansvarlige for vores service-leverancer i Conscia Danmark. Du tilbydes et spændende, udadvendt og alsidigt job – hvor vi forventer meget af dig og samtidig giver dig stor frihed og gode udviklingsmuligheder.

Ansvarsområder:

  • Administration af servicekontrakter
  • Administration af kundeadgange
  • Håndtering af hardware-fejlmeldinger, herunder oprettelse og returnering
  • Oprettelse af brugere i Conscias serviceportal - både ved opstart samt løbende i drift
  • Modtage og besvare henvendelser fra kunder
  • Proaktiv opfølgning på åbne incidents - for at sikre status og fremdrift
  • Opdatering og vedligeholdelse af kundeoversigt - hvilke konsulenter har ansvaret for respektive kunder?
  • Kvalitetssikring af vidensportal med alle relevante oplysninger relateret til Incident-håndtering
  • Håndtering af installed base ved manglende eller forkert service
  • Bidrage til automatisering og digitalisering af administrative processer

Du vil blive tilbudt en konkurrencedygtig lønpakke, en lækker frokostordning, sundheds- og pensionsordning samt kollegaer, der brænder for deres ansvarsområder i et resultatorienteret og udviklende miljø. Stillingen er placeret i Brøndby, og du tilbydes fleksible arbejdstider.

Du:

  • Er serviceminded i din tilgang i alle situationer - stillingen kræver en stor ”ja-hat” - du går gerne den ekstra mil for at levere den bedste løsning for kunden
  • Evner at sætte kunden først og være kundens ambassadør ind mod resten af teamet
  • Er god til at prioritere og formår at holde fokus på kvalitet i detaljen - også når opgaverne står i kø
  • Har evt. en baggrund som service-koordinator, servicekontrakt-koordinator, indkøbskoordinator eller tilsvarende (du kan fx også være nyuddannet kontorelev)
  • Er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale
  • Er energisk, udadvendt og har en god portion humor
  • Er lærenem, imødekommende og har lyst til at videreudvikle dig
  • Har evt. en overordnet netværksteknisk forståelse og naturlig interesse for teknik
  • Har evt. erfaring med Cisco som producent, samt Ciscos globale serviceprogrammer (kun en fordel)

Succeskriterier:

  • Bidrage til et velfungerende serviceteam med særligt fokus på høj kundetilfredshed
  • Sikre overholdelse af aftalte serviceniveauer i forhold til kundeaftaler
  • Tilføre yderligere servicekompetence, erfaring og viden
  • Tilegne sig viden og hele tiden være fagligt opdateret både inden for teknologi og serviceteori
  • Være i stand til at overholde deadlines, prioritere opgaver og bevare overblikket i et dynamisk og til tider hektisk miljø
  • Bidrage til og understøtte Conscias kultur og værdier – være en kulturbærer
  • Arbejde selvstændigt, men samtidig formå at være en god kollega

Ansøgning:
Tiltrædelse: 1. april 2018 eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler.

For at søge stillingen bedes du sende din ansøgning og CV markeret ”Service-koordinator - Conscia” til: job@incipia.dk, Incipia forestår rekrutteringsprocessen og har du spørgsmål så kontakt venligst Sofie Strecker hos INCIPIA på sofie@incipia.dk eller på telefon 27 29 22 28.

Se hvem du kender i Conscia