Danske Conscia A/S er en af Europas bedste arbejdspladser

Conscia A/S, dansk specialist i netværk, datacenter og mobilitet, er kåret som Europas 9. bedste arbejdsplads i kategorien for virksomheder med 50-500 medarbejdere i Great Place to Work® Institutes årlige undersøgelse.

Conscia A/S er kåret som Europas 9. bedste arbejdsplads i kategorien for mellemstore virksomheder. Kåringen er foretaget af Great Place to Work®. Deres årlige opgørelse er den mest omfattende undersøgelse af organisationskultur i verden og identificerer – i dette tilfælde – de 100 bedste arbejdspladser i Europa.

”Vi er fantastisk glade for resultatet,” siger Mogens Bransholm, adm. direktør i Conscia A/S. ”Vi er oprigtigt stolte, fordi det viser, at Conscia er en arbejdsplads båret af et stort fællesskab og en stærk kultur, og at vi kan måle os med de bedste i Europa.”

Det er første år, Conscia har deltaget i GPTW-undersøgelsen i kategorien for mellemstore virksomheder.

”Jeg syntes, det er bemærkelsesværdigt, at det er muligt at opnå så godt et resultat, samtidig med at vi medarbejdermæssigt er vokset 40 pct.. Så stor medarbejdervækst er normalt en udfordring, men det er lykkedes for os,” siger Mogens Bransholm, der peger på arbejdsglæde som et væsentligt karaktertræk hos Conscia.

Great Place to Work undersøger og rangordner arbejdspladser i knap 50 lande verden over. For at lave listen over Europas bedste arbejdspladser har Great Place to Work analyseret data fra flere end 2.300 virksomheder, som i alt repræsenterer over 1,5 mio. medarbejdere.

Fakta om GPTW undersøgelsen:

  • 2.330 virksomheder har deltaget i undersøgelsen og kortlægningen af Europas bedste arbejdspladser 2013/14 (+10% sammenlignet med 2012/13).
  • Undersøgelsen omhandler de 100 bedste virksomheder inden for tre kategorier:
    o De 25 bedste multinationale arbejdspladser
    o De 25 bedste store virksomheder (over 500 medarbejdere)
    o De 50 bedste små og mellemstore virksomheder (mellem 50 og 500 medarbejdere)
  • Undersøgelsen har omfattet 681.848 medarbejder-spørgeskemaer (+16% sammenlignet med 2012/13)
  • Virksomhederne i undersøgelsen omfatter tilsammen 1.555.540 medarbejdere (+15% sammenlignet med 2012/13).

Om Conscia A/S – Europas 9. bedste arbejdsplads og Danmarks bedste IT-arbejdsplads
Conscia leverer it-infrastrukturløsninger og 24/7-services indenfor netværk, datacenter og mobilitet.

Sammen med vores kunder arbejder vi målrettet for at få det størst mulige udbytte af de nyeste teknologier. Vi vil være de dygtigste indenfor vores områder og kombinerer en dyb faglighed med den rette indstilling til, at projekterne lykkes, og at opgaver løses hurtigt og effektivt.

Conscias viden og unikke serviceydelser sikrer vores kunder en konstant udvikling samt stabil drift. Vi er ambitiøse og sætter niveauet højt, og vi arbejder aktivt for at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere.