Når retten til privatliv er reguleret i love, konventioner og forordninger, har vi så ikke også som mennesker et ansvar for at værne om det privatliv?
Begrebet privacy dækker over det enkelte individs ret til at kontrollere hvem der ved hvad om én og hvornår – og det gælder alt fra de dybeste hemmeligheder til generelle holdninger eller overbevisninger, hvilke aktiviteter man deltager i, seksualitet, religion, kommunikation etc. Det handler om retten til at kunne forblive privat!
Og retten til privatliv er allerede reguleret i både Grundlovens §72 samt Artikel 8 i Den Internationale Menneskerettighedskonvention, hvori der står, at enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Men internettet med nutidens dataindsamlingsmuligheder og teknologier til behandling af enorme mængder data gør, at vores privatliv og adfærd er blevet en vare. Det stiller naturligvis en række klare krav til dem vi vælger at dele vores personlige oplysninger med – det har GDPR sørget for. Men også Schrems 1 og 2 dommene har hjulpet med til at få en skarpere regulering af hvor vores personlige oplysninger opbevares og hvordan.
For fundamentet for deling af personoplysninger bygger på aftaler om hvilke oplysninger der må udveksles og behandles – der skal foreligge et eksplicit samtykke, der til enhver tid kan trækkes tilbage.
Samtidig ser det ud til, at der er ved at ske et etisk skifte til det bedre, hvor virksomheder går fra en Tracking by Design til en Privacy by Design tankegang. Dataetik begynder at betyde noget for hvor vi handler og hvem vi deler vores oplysninger med. Det er ikke længere nok, at virksomheder overholder de krav GDPR stiller. Nu handler det også om ærlighed og gennemsigtighed, og at virksomhederne følger ånden og visionerne for den lovgivning der foreligger.
Men ansvaret for vores ret til privatliv ligger i lige så høj grad hos os selv! Vi skal være mere kritiske med hvad vi deler – ofte med hele verden. For langt de fleste mennesker har noget de gerne vil dele, og de sociale medier har gjort det nemt at nå mange på kort tid. Her bør vi være meget mere opmærksomme på hvad vi deler, hvornår vi deler det og i særdeleshed med hvem!
Her følger et par gode råd til dig der ønsker at sætte fokus på dit privatliv når du bruger online tjenester eller internettet generelt:
- Forsøg at begrænse hvad du deler – især på sociale medier / online fora. Også på private fora eller når du bruger en stærk privatlivspolitik. Antag at det du deler bliver offentligt på et tidspunkt!
- Når du opretter en konto på en online tjeneste, så kontroller hvad de gemmer om dig og hvordan de bruger det. Hvis du på nogen måde er i tvivl, så lad være med at oprette en konto.
- Vær opmærksom på at selv når du har fokus på privatliv, så samles der informationer om dig. Specielt på de “gratis” tjenester som Facebook, WhatsApp osv. Forretningsmodellen er, at de opsamler informationer om dig, hvad du gør og hvem du interagerer med. De informationer er værdifulde for mange! Er du i tvivl, så lad være med at bruge gratis tjenester.
- Mobilapplikationer – Gennemgå alt hvad applikationen opsamler om dig, og hvordan det bruges. Mobilapplikationer hører til i den allermest invasive kategori. Se også efter hvad applikationen skal have adgang til på din telefon. Hvorfor skulle en telefonbog eksempelvis have adgang til GPS-funktionen i din telefon?
- Brug en VPN-tjeneste hvis du vil være “alene” på linjen.
- Brug evt. anonyme søgemaskiner, som er designet til privacy. DuckDuckGo er et godt eksempel.
Referencer: