Ingen grund til panik, men…

Kvantecomputere kan bruges til at optimere angreb og søge efter sårbarheder og svagheder i systemer og software.
Ved at udføre store mængder beregninger hurtigt vil trusselsaktører kunne identificere sårbarheder og udnytte dem til indtrængen. For eksempel kan de opdage nye “zero-day” angreb, altså ukendte sårbarheder. Da kvantecomputere kan håndtere komplekse beregninger, kan de også med fordel anvendes til at simulere og analysere komplekse systemer. Dette kan hjælpe trusselsaktører med at identificere svagheder og udforme mere sofistikerede angreb.

OG NÅR MAN TALER om risikoen ved kvantecomputere og kryptering, er det vigtigt at huske, at kvantecomputere kun anses for at være et problem for asymmetrisk kryptering, ikke symmetrisk kryptering, forudsat at nøglen, der bruges, er af tilstrækkelig størrelse. National Institute of Standards and Technology (NIST) anbefaler en nøglestørrelse på mindst 112 bits frem til 2030 og 128 bits derefter.

• Symmetrisk kryptering og asymmetrisk kryptering er to forskellige metoder til at kryptere og dekryptere data for at beskytte dets fortrolighed og integritet. Symmetrisk kryptering bruger samme nøgle til både kryptering og dekryptering af data. Både afsenderen og modtageren skal derfor have adgang til den samme nøgle.
• Asymmetrisk kryptering derimod bruger et par matematisk relaterede nøgler, en privat nøgle og en offentlig nøgle. Den offentlige nøgle bruges til at kryptere data, og den private nøgle bruges til at dekryptere data. Hver bruger har sit eget par af private og offentlige nøgler. Den offentlige nøgle kan deles med andre brugere uden at kompromittere sikkerheden.