Conscia er specialiseret i Cisco Umbrellas produktportefølje (tidligere OpenDNS), og vi var, som de eneste i Norden, certificeret OpenDNS Elite Partner.
Cisco Umbrella er næst efter Google den tjeneste, som håndterer det største antal internetforespørgsler, og den er derfor blandt de førende, når det kommer til DNS-baseret Big Data. I kombination med Threat Intelligence fra Ciscos eget security lab stilles disse data til rådighed på en cloud-platform, der giver brugeren en indsigt i det øjeblikkelige trusselsbillede – set fra et DNS-perspektiv. Cisco Umbrella tilbyder en række stærke sikkerhedsydelser. Udgangspunktet for disse ydelser er at tilbyde en effektiv beskyttelse og rapportering baseret på Umbrellas enorme og unikke datasæt.
Cisco Cloud Web Security tilbyder beskyttelse af webtrafik ”as a service” designet til at håndtere og beskytte mod det stigende antal trusler, der er forbundet med at være online i dag. Cisco Cloud Web Security har integration til Cisco Advanced Malware Protection (AMP), hvorved det er muligt at reagere på og beskytte sig imod avancerede malware-angreb. Conscia kan tilbyde en ren Cloud-baseret løsning eller en hybrid løsning med kundeplaceret udstyr. Begge løsninger tilbyder markedsledende beskyttelse af brugere når de er tilsluttet virksomhedens netværk, arbejder hjemme eller er tilsluttet public Wi-Fi f.eks. på et hotel.
Cisco Cloud Web Security kan ydermere integreres med Cisco Cognitive Threat Analytics, som giver dyb indsigt i webtrafikken baseret på loganalyse. Med Cognitive Threat Analytics (CTA) er det muligt at scanne webtrafik for symptomer på trusler og reagere på trusler, der er trængt forbi perimeterbeskyttelsen. Alt dette kan kombineres med Cisco Threat Grid med viden fra Ciscos egne trusselsanalyser og anbefalinger på verdensplan. Endelig giver Cisco CloudLock mulighed for at monitorere brugeradfærd og virksomhedsdata på cloud-tjenester som Google Drive og Box, der i stadigt stigende grad bliver benyttet i organisationerne i dag.
Sikkerhedsprodukter
Læs mere om de forskellige sikkerhedsprodukter vi blandt andet arbejder med:
- Cisco ASA med Firepower
- Cisco Umbrella
- Cisco Cyber Threat Defense
- Cisco Email Security Appliance (ESA)
- Cisco AMP
Du kan finde informationer om alle Ciscos sikkerhedsprodukter her.
Opnå en sikker infrastruktur med sikkerhedsprodukter, sårbarhedsskanninger og Assets Management med CNS.
Vi er eksperter i trusselshåndtering af jeres infrastruktur, og hjælper jer med at forsvare jer mod avancerede hackerangreb.
Få bedre overblik over virksomhedens sikkerhedsindsatser med et rammeværktøj.
Opnå en fuld sammensmeltning af hele organisationens netværkssikkerhed.