Julefreden er så småt ved at indfinde sig og de danske hjem lyses op af kalenderlys og adventskranse, der hjælper store og små med at tælle ned til den 24. december. Som medarbejder i Conscia støder man ofte på andre traditioner, især op mod jul, når vi arbejder sammen med kollegaer i andre lande. Digitale værktøjer gør samarbejdet på tværs af grænser let, og i hverdagen kan vi helt glemme at vores kollega sidder i et helt andet land. Men når samtalen lander på traditioner, er det let at se, at vi både har meget til fælles i Europa, men også er vidt forskellige., Vi har samlet juletraditioner fra vores kollegaer i Norge, Sverige, Storbritannien, Slovenien, Holland, Tyskland, og vores nyeste skud på Conscia-stammen, Irland, så vi kan forstå, hvad den svenske julemost er, og hvorfor vores tyske kollegaer er lidt trætte til morgenmødet den 6. december.
Læs med og tjek, om dine egne juletraditioner måske stammer fra et andet europæisk land.
Jule-torsk og julebukk i Norge
Julemenuen i Norge er ikke helt, som vi kender den i Danmark. Her er der typisk ribbe, pinnekjøtt eller torsk på bordet juleaften. Dog er desserten tæt på vores stolte ris a la mande-tradition, for man serverer nemlig riskrem for julegæsterne.
Op mod jul har Nordmændene den hyggelige tradition: Julebukk, hvor børn og nogle gange voksne klæder sig ud i kostumer og går fra dør til dør i juledagene, mens de synger julesange. I gamle dage handlede det om at optræde og modtage mad eller drikke som tak, men i dag minder det mere om den amerikanske “trick or treat”-tradition, hvor børnene får slik som belønning. Julebukken har også en dekorativ form som en halmbuk, der ofte bruges som julepynt i norske hjem.
Det store julebord i Sverige
Hos vores svenske naboer er julebordet næsten som vi i Danmark kender den klassiske julefrokost: En buffet med retter som marinerede sild, glaseret juleskinke, lutfisk, köttbullar, prinskorv, Jansons Fristelse og forskellige kålsorter. Svenskerne drikker, ligesom danskerne, snaps til maden, eller julmust, en alkoholfri læskedrik, der næsten er lige så populær som den klassiske Coca-Cola i julen i Sverige.
Crackers, caroling og frugtkage i Storbritannien
Når englænderne sætter sig til julebordettrækker de ”Christmas Crackers”, dem vi i Danmark kender fra nytår; knallerter. Hver cracker indeholder en lille gave fx et skæg og en papkrone, som man kan bære under middagen. Desuden er det en tradition at servere den klassiske jule-dessert Christmas pudding, der er en tung frugtkage som, ud over tørret frugt og krydderier, er gennemvædet af alkohol.
Op til jul fyldes gaderne med Christmas Carolers, grupper der sammen synger julesange for at samle penge ind til velgørende formål og skabe fællesskab. Når juledag er overstået, og julegaverne er pakket op den 25. december, kommer Boxing day, anden juledag. Denne dag bruges til shopping, sport og fortsatte julefejringer. Mange butikker har store udsalg, og sportsbegivenheder som fodbold og hestevæddeløb tiltrækker stor opmærksomhed.
Børnenes fest i Slovenien
Som i mange andre vestlige lande fejrer slovenerne jul den 25. december. Der er ingen faste traditioner for julemiddagen, men ofte samles man med familie og venner om retter med svinekød og potica.
For børnene i Slovenien er det tæt på at være den 6. december, der er den vigtigste dag i december, da det er denne dag, de får gaver fra Saint Nicolas, eller som han kaldes på Slovensk: Bedstefar Frost. Børnene kan også få gaver fra julemanden eller Baby Jesus på juleaften den 25. december.
Julemandsbesøg i Holland den 5. december
Ligesom i Slovenien er det ikke nødvendigvis den 24. eller 25. december, børnene ser mest frem til. I Holland er traditionen at Sinterklaas, den hollandske version af julemanden, kommer på besøg allerede den 5. december og bringer gaver til børnene. Når hollænderne samles med familie og venner til julemiddagen er det ofte ”Gourmetten”, mini-grill, ”Kerststol”, frugtkage med marcipan og ”Oliebollen” – æbleskiver, der er på menuen.
Sankt Nikolaus og Kristusbarnet kommer med gaver i Tyskland
I Tyskland er det Sankt Nikolaus, der bringer gaver til børnene. Han besøger børnene den 5. og 6. december. Børn sætter deres sko ud den 5. december, og næste morgen finder de goder i dem, hvis de har været artige. Ifølge traditionen er det ikke julemanden, men Christkind (Kristusbarnet), der bringer gaver til børnene den 24. december.
Når man samles om julebordet i Tyskland er det typisk pølser med kartoffelsalat eller Karpe til hovedret. Den store julemiddag spises den 25. december, hvor man typisk serverer gås, and eller kalkun.
Kvindernes jul, kold svømmetur med nissehue og midnatsmesse i Irland
Modsat Slovenien, Holland og Tyskland er den 6. december ikke børnenes fornøjelse, men kvindernes. Irsk tradition fortæller nemlig at kvinderne får lov at slappe af og gøre hvad de vil den 6. december mens mændene tager sig af husarbejdet hele dagen. Efter en hel dag med afslapning kan kvinderne, og måske også mændene, begynde forberedelserne og indkøbene til julemiddagen, hvor desserten typisk består af en speciel julebudding der serveres med romsauce.
Julemessen i Irland fejres om natten, og alle deltagere modtager et lys til at tænde til messen. Ud over messe har irerne, eller i hvert fald de modige af dem, tradition for at hoppe i det iskolde hav, kun iført badetøj og nissehue. Den 26. december fejrer man Stefansdagen (- St. Stephen’s Day & Wren Boys paraden) i Irland. Her går ”Wren Boys” rundt med en død gørsmutte på en pind og synger julesange for slik eller andre søde sager.
Når vi kender hinandens traditioner, blandt andet for julefejring, er der mulighed for at komme tættere på hinanden, trods den fysiske afstand. Rigtig glædelig jul.
