2024 blev året, hvor vi fik en ny regent, og der endnu engang blev leget stoleleg i Digitaliseringsministeriet. I min blog sidste år ønskede jeg mig kontinuitet i netop det ministerie, der er så vigtigt for vores branche.
Den nye Digitaliseringsminister har mig bekendt endnu ikke fremlagt en vision for sit ministerie men kun meldt sit kandidatur til Folketinget. Jeg håber bestemt, at 2025 bliver året, hvor Digitaliseringsministeren træder ind på scenen og sætter en retning for et område, der er så vigtigt for mange virksomheder og borgere.
Det forgange år blev også året for et nyt ministerie – ”Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab” – og med det en ny minister, Torsten Schack Pedersen i front. Det nye ministerie skal ”forebygge, modstå og håndtere hændelser, som udfordrer samfundets grundlæggende funktioner”.
Ministeren får blandt andet ansvaret for cybersikkerhed og digital informationssikkerhed, områder som, man måske tænker, kunne ligge hos Digitaliseringsministeren, men det gør det altså ikke. Vi kan sikkert alle blive enige om, at områderne i begge ministerier er vigtige for Danmark og danskerne, så lad det være et ønske for det nye år, at ministerierne arbejder sammen, til fælles bedste for det danske samfund.
En væsentlig del af Statsministerens nytårstale handlede om trusselsbilledet i verden. Og temaet er naturligvis supervigtigt – hvilket det nyoprettede ministerie også understreger. Statsministerens sætning: ”USA innoverer, Kina producerer og Europa regulerer” nev dog lidt, for sandheden gør ondt. Og desværre ser vi, at mange kunder kæmper for at følge med de stigende reguleringer og dokumentationskrav – og det sker på bekostning af innovations- og konkurrenceevnen.
Jeg savnede derfor også, at Statsministeren også kom med ideer til, hvordan vi får gang i økonomien igen eller måske såede et frø til en grøn skattereform, og en skattereform, som vil gavne konkurrenceevnen for danske virksomheder.
Mange af de IT-ledere jeg talte med i 2024, talte om noget, der minder om recession. Der er måske mere positive vinde for 2025, men min forudsigelse må alligevel være, at de fleste IT-projekter, vi kommer til at se i 2025, skal være direkte forretningsrelevante og give værdi – især operationelt.
Sidste år lovede jeg vores marketingdirektør, at i 2025 forudsigelserne, ville jeg have ”noget” Quantum Computing med. Og timingen er helt perfekt, for FN har erklæret, at 2025 skal være ”International Year of Quantum Science and Technology (IYQ)”.
Erklæringen skal ses som en opfordring til verden – heriblandt institutioner og regeringer – til at bruge 2025 som en anledning til at fremme viden og forståelse for kvantevidenskab og -teknologi.
Den opfordring vil jeg naturligvis gerne tage op, med en problemstilling som ganske snart bliver relevant for mange virksomheder og IT-branchen.
Post-Quantum Cryptography (PQC)
Kvantecomputing lover en hidtil uset regnekraft, men truer samtidig de nuværende krypteringsalgoritmer. Der er lidt forskellige tidshorisonter for PQC, alt efter hvem man spøger, men et kvalificeret gæt er mellem 2028 og 2030. Det kan virke om langt ude i tiden, men det er det naturligvis ikke, når man som virksomhed skal begynde at vurdere sin krypteringsinfrastruktur, og planlægge overgangen til PQC. Selve overgangen til PQC vil blive udfordrende, forstyrrende og sikkert også kompliceret.
Kompatibilitetsproblemer og mangel på ekspertise kan vanskeliggøre implementeringen.
Et fremtidsbud på en handlingsplan for 2025 vil være, at virksomheder allerede nu bør begynde at analysere deres nuværende krypteringssystemer og udarbejde en strategi for at skifte til PQC. Der er endnu ikke voldsomt mange producenter, som har PQC-teknologier klar, men som virksomhed bør man engagere sig med producenter, som har et klart road-map for PQC-teknologier, og man bør selvfølgelig løbende teste nye krypto-løsninger for ydeevne og sikkerhed.
Min gode kollega Anders Pedersen har i øvrigt lavet et teknisk indlæg om Quantum.
Agentic AI
Sidste år forudsagde jeg, at AI ville blive mainstream i 2024. Der ramte jeg vist kun delvist rigtigt. Mine teenager-børn fortæller mig ganske vidst, at ChatGPT er blevet vældigt populært blandt elever på uddannelsesinstitutionerne – men det gør det næppe til mainstream.
I USA blev AI en nærmest en fuser – i hvert fald ifølge US Census Bureau. I henhold til deres analyse har kun 5-6 % af de adspurgte amerikanske virksomheder angivet, at de brugte AI til at producere varer og ydelser i 2024.
I Europa har vi været lidt bedre, i fx UK er tallet 20%. Der bliver investeret mange milliarder af dollars på datacenter til AI, selvom virksomheder stadig ikke er helt sikre på, hvordan de skal bruge det, og adoptionsraterne er relativt lave.
Det til trods, vil jeg forudsige, at Agentic AI bliver den nye trend i 25/26. Gartner forudser at i 2028, vil mindst 15% af alle dagligdags arbejdsrutiner blive udført autonomt af Agentic AI, i 2024 var tallet nul. Her må altså være et gigantisk vækstpotentiale.
Hvis man ikke lige har fulgt med i forskellen mellem Gen AI og Agentic AI, så er det kort sagt at hvor Gen AI, er skabt til at være kreativ og producere indhold, er Agentic AI skabt til at udføre komplekse opgaver uden konstant vejledning.
Grøn IT
Nu efterlyste jeg en grøn skattereform i Statsministerens nytårstale – men hvad gør vi selv som branche? Og hvilke trends kan vi forvente os af de kommende år i forhold til grønnere IT-løsninger?
Trend eller ej, så møder vi stigende miljømæssige bekymringer og et øget fokus på energiomkostninger blandt vores kunder. Men hvordan opnår man energieffektiv computing og reducerer strømforbruget i IT-systemer, uden at gå på kompromis med ydeevnen?
Hyperscalerne – som driver de største datacentre i verden – har implementeret forskellige tiltag, som fx brug af AI, vedvarende energi, mere energieffektivt hardware osv.
Almindelige virksomheder og organisationer kan imidlertidig have svært ved at retfærdiggøre de indledende investeringer i energieffektive IT-systemer, især når konjekturene strammer til. Derudover er der udfordringen med at vælge de rette teknologier blandt mange konkurrerende producenter.
Til trods for udfordringerne, vil en grøn tilgang ikke kun gavne miljøet men også appellerer til miljøbevidste forbrugere og investorer. Jeg forventer derfor, at trenden for mange virksomheder må være, at virksomhederne – som en naturlig del af deres ESG strategi – begynder at lave energiundersøgelser af deres IT-infrastruktur, for at identificere områder med de største ineffektiviteter. Og derefter lave en plan for at komme i mål med et mere energieffektivt IT-miljø, forhåbentligt i samarbejde med leverandører og producenter, der har etablerede bæredygtighedspraksisser og dokumenterede resultater.
Med ønsket om et lidt grønnere, godt 2025!
Henrik Møll
CTO