Pressemeddelelse
Conscia ansætter ny CFO
Conscia, en af Europas førende udbydere af sikre it-infrastrukturløsninger og it-tjenester har pr. 1. januar 2022 ansat Jacob Bryde Christensen som CFO med ansvar for M&A-aktiviteter, koncernøkonomi og koncern-IT. Jacob bliver medlem af Conscias direktion. Nuværende CFO Martin Møller fortsætter i direktionen som Chief Integration & Proces Officer. Jacob er 47 år og har en […]
Conscia, en af Europas førende udbydere af sikre it-infrastrukturløsninger og it-tjenester har pr. 1. januar 2022 ansat Jacob Bryde Christensen som CFO med ansvar for M&A-aktiviteter, koncernøkonomi og koncern-IT. Jacob bliver medlem af Conscias direktion. Nuværende CFO Martin Møller fortsætter i direktionen som Chief Integration & Proces Officer.
Jacob er 47 år og har en diplomuddannelse i erhvervsøkonomi fra Økonomi- og Regnskabsledelse på CBS. Han kommer fra en stilling som Group CFO hos Ellab – Validation & Monitoring Solutions i Hillerød. Jacob har tidligere haft CFO-stillinger hos Allianceplus A/S og Coromatic Group samt økonomiansvar hos ISS i England og Sverige.
”Jeg glæder mig til samarbejdet med Jacob, som skal fortsætte styrkelsen af økonomifunktionen i takt med vores internationale vækst og øgede kompleksitet. Samtidig får han ledelsesansvar for vores M&A-aktiviteter, Group Finance Controlling og Group IT. Jeg er sikker på, at Jacobs kompetencer og erfaring vil være et værdifuldt bidrag til Conscias ledelse,” siger CEO i Conscia, Erik Bertman.

I løbet af de seneste 18 måneder er Conscia-koncernen vokset betydeligt med opkøb af flere virksomheder. For at styrke den efterfølgende integration af vores nye virksomheder er nuværende CFO Martin Møller udnævnt som Chief Integration & Process Officer (CIPO).
”Martin har været hos os siden 2019 og har dybt kendskab til Conscias forretning. Han er den helt rette til at forestå effektiv integration af de erhvervede virksomheder og sikre ordentlige værktøjer og processer til regnskabsaflæggelse og intern kontrol på tværs af alle lande,” siger Erik Bertman.
Mediekontakt
Daniel Siberg, Group Chief Sales & Marketing Officer, +46 734082778, [email protected]
Om Conscia
Conscia er en førende pan-europæisk aktør inden for cybersikkerhed og managed services til missionkritisk IT-infrastruktur.
Conscia sikrer og driver kompleks digital infrastruktur for store organisationer i en stadig mere digital verden præget af stigende trusler og sårbarheder. Med global ekspertise og lokal tilstedeværelse designer, leverer og drifter Conscia løsninger inden for cybersikkerhed, netværk, hybrid cloud og observability, der holder systemerne sikre, forbundne og robuste.
Ved at beskytte kritiske data og drift sikrer Conscia, at organisationer forbliver modstandsdygtige og klar til fremtidige udfordringer – vi kalder det “secure progress”.
Conscia blev grundlagt i Danmark i 2003, ejes af kapitalfonden Nordic Capital og har udviklet sig til en førende pan-europæisk aktør med hovedkontor i Danmark og over 1.300 medarbejdere i Belgien, Finland, Tyskland, Irland, Norge, Slovenien, Sverige, Holland og Storbritannien. Conscia betjener kunder på tværs af sektorer som finans, sundhed, produktion, forsyning, detailhandel og den offentlige sektor.
Relateret