Pressemeddelelse
Conscia indgår aftale om at købe cybersikkerheds-virksomheden Credocom
Conscia, ekspert i IT-infrastruktur- og sikkerhedsløsninger, indgår aftale om at købe den danske sikkerhedsspecialist Credocom. IT-sikkerhed står højt på den strategiske dagsorden hos danske virksomheder og offentlige spillere. Conscia har gennem de senere år styrket sikkerhedsområdet på kompetencesiden, med flere løsninger og med et Security Operations Center (SOC). Med et køb af sikkerhedsspecialisten Credocom tages […]
Conscia, ekspert i IT-infrastruktur- og sikkerhedsløsninger, indgår aftale om at købe den danske sikkerhedsspecialist Credocom.
IT-sikkerhed står højt på den strategiske dagsorden hos danske virksomheder og offentlige spillere. Conscia har gennem de senere år styrket sikkerhedsområdet på kompetencesiden, med flere løsninger og med et Security Operations Center (SOC). Med et køb af sikkerhedsspecialisten Credocom tages et afgørende skridt mod at blive kundens foretrukne cybersikkerhedspartner på det danske marked. Conscia og Credocom vil sammen stå stærkt og tilbyde dybe kompetencer og brede sikkerhedsløsninger.
Cybersikkerhed – specialister med kompetence og troværdighed
Thomas Grønne, direktør for og hovedaktionær i Credocom, er rigtig glad for, at det er lykkes at blive en del af Conscia: ”Credocom er over de seneste år vokset til at blive en velanset specialist indenfor IT-sikkerhed. Vi kommer med en solid kundeportefølje og et højt kompetenceniveau. Jeg har længe haft ambitioner om at sætte yderligere turbo på leverancerne i markedet, og det kan nu ske sammen med Conscia. Som kommende direktør for sikkerhedsforretningen i Conscia glæder jeg mig meget til vores videre rejse sammen. Jeg er sikker på, at vi med vores samlede viden, troværdighed og erfaring kan hjælpe kunderne endnu bedre, både taktisk og strategisk i forhold til det evigt foranderlige trusselsbillede.”

Et strategisk tilbud til markedet
“IT-sikkerhed er i dag helt afgørende for at drive forretning. Det har vi alle set mange eksempler på gennem det seneste år,” siger Mette Louise Kaagaard, direktør for Conscia, og fortsætter: “Med købet af Credocom vil vi markant øge værdien af vores sikkerhedstilbud til vores fælles kunder. Vi bliver simpelthen stærkere på den helt grundlæggende tilgængelighed og stabilitet i kundernes IT-setup både i datacenteret, i netværket og på kundernes ’endpoints’. De løsninger og kompetencer, Credocom kommer med, passer rigtig fint ind i vores øvrige stærke teknologier og leverancer.”
Et godt match
“Jeg glæder mig til at byde Credocoms medarbejdere velkommen hos Conscia. Der er et åbenlyst værdifællesskab mellem de to virksomheder, der begge har en stærk videnskultur. Både Conscia og Credocom fokuserer skarpt på høj kompetence og kvalitet, og begge har et stærkt kundefokus med langvarige kunderelationer,” fortsætter Mette Louise Kaagaard og forklarer, at der for Credocoms kunder er en yderligere fordel i at få adgang til Conscias unikke serviceydelser, leverancestyring og kundeportal.
Handlen er betinget af Konkurrencemyndighedernes godkendelse.
For yderligere information, fotos, etc. kontakt:
Dorthe Dahlin Irvold,
Kommunikationsdirektør, Conscia
[email protected] og tlf. 20 42 96 11
Om Conscia
Conscia er en førende pan-europæisk aktør inden for cybersikkerhed og managed services til missionkritisk IT-infrastruktur.
Conscia sikrer og driver kompleks digital infrastruktur for store organisationer i en stadig mere digital verden præget af stigende trusler og sårbarheder. Med global ekspertise og lokal tilstedeværelse designer, leverer og drifter Conscia løsninger inden for cybersikkerhed, netværk, hybrid cloud og observability, der holder systemerne sikre, forbundne og robuste.
Ved at beskytte kritiske data og drift sikrer Conscia, at organisationer forbliver modstandsdygtige og klar til fremtidige udfordringer – vi kalder det “secure progress”.
Conscia blev grundlagt i Danmark i 2003, ejes af kapitalfonden Nordic Capital og har udviklet sig til en førende pan-europæisk aktør med hovedkontor i Danmark og over 1.300 medarbejdere i Belgien, Finland, Tyskland, Irland, Norge, Slovenien, Sverige, Holland og Storbritannien. Conscia betjener kunder på tværs af sektorer som finans, sundhed, produktion, forsyning, detailhandel og den offentlige sektor.
Relateret