Filter

Pressemeddelelse

Conscia køber IT-sikkerhedsvirksomheden Level 8

Conscia, Cisco Gold Partner og ekspert i netværk, datacenter-teknologi, sikkerhed og mobility, har købt den danske specialist i sikre IT-netværk Level 8. Level 8 er Cisco Premier Partner og har fokus på at levere sikre netværksløsninger til en lang række både offentlige og private virksomheder. De 20 medarbejdere, der primært har base i Aarhus, bliver […]

Læsetid: 2 minutter

Conscia, Cisco Gold Partner og ekspert i netværk, datacenter-teknologi, sikkerhed og mobility, har købt den danske specialist i sikre IT-netværk Level 8.

Level 8 er Cisco Premier Partner og har fokus på at levere sikre netværksløsninger til en lang række både offentlige og private virksomheder. De 20 medarbejdere, der primært har base i Aarhus, bliver en integreret del af Conscia og flytter ind på Conscias kontorer i Aarhus og Brøndby.

Kompetencer i højsædet

“IT-sikkerhed har aldrig været vigtigere for vores kunder end nu, og vi oplever stor efterspørgsel på IT- sikkerhedseksperter, der kan rådgive på området og samtidig designe og implementere de mange nye innovative sikkerhedsløsninger. Netop disse kompetencer besidder Level 8,” siger Peter Rafn, direktør hos Conscia, og fortsætter: “Med Level 8 får vi nye muligheder på et område, hvor Conscia gerne vil udvide indsatsen, så vi kan tilføre flere kunder samme store værdi inden for sikkerhed, som vi kan inden for netværk, datacenter og mobility.”

“Der er et stærkt værdifællesskab mellem de to virksomheder. Level 8 blev startet op af IT-ildsjæle på samme måde som Conscia, og begge virksomheder har samme fokus på at lave den helt rigtige løsning for kunden,” fortsætter Peter Rafn og forklarer, at Level 8’s eksisterende kunder selvfølgelig fortsat vil kunne glæde sig over samme engagement, som de er vant til, og ovenikøbet vil have mulighed for at få fordelene ved Conscias unikke serviceydelser og kundeportal.

Henrik Skovfoged, direktør hos Level 8, kommenterer købet således: “Vi har styr på kompetencerne inden for sikre netværk, og vi har længe haft ambitioner om at udvikle vores virksomhed yderligere. Det tror vi på, kan ske sammen med Conscia, der har en stærk position inden for hele infrastruktur- området. Jeg er sikker på, at vi nu med samlet viden og erfaring kan hjælpe kunderne endnu bedre.”

Managing Director for Cisco Danmark, Niels Münster-Hansen, kommenterer købet således: “Jeg er meget glad for, at Conscia styrker positionen yderligere inden for sikkerhedsområdet, som er i voldsom vækst. I Cisco har vi altid set Conscia som en værdifuld og stærk partner, som med dette træk styrker Cisco partner-landskabet inden for infrastruktur og IT-sikkerhed.”

Om Conscia

Conscia er en førende pan-europæisk aktør inden for cybersikkerhed og managed services til missionkritisk IT-infrastruktur.

Conscia sikrer og driver kompleks digital infrastruktur for store organisationer i en stadig mere digital verden præget af stigende trusler og sårbarheder. Med global ekspertise og lokal tilstedeværelse designer, leverer og drifter Conscia løsninger inden for cybersikkerhed, netværk, hybrid cloud og observability, der holder systemerne sikre, forbundne og robuste.

Ved at beskytte kritiske data og drift sikrer Conscia, at organisationer forbliver modstandsdygtige og klar til fremtidige udfordringer – vi kalder det “secure progress”.

Conscia blev grundlagt i Danmark i 2003, ejes af kapitalfonden Nordic Capital og har udviklet sig til en førende pan-europæisk aktør med hovedkontor i Danmark og over 1.300 medarbejdere i Belgien, Finland, Tyskland, Irland, Norge, Slovenien, Sverige, Holland og Storbritannien. Conscia betjener kunder på tværs af sektorer som finans, sundhed, produktion, forsyning, detailhandel og den offentlige sektor.

Recent Pressemeddelelse posts

Relateret

Resourcer