Filter

Pressemeddelelse

Conscia foretager endnu et strategisk opkøb i Danmark

Conscia, ekspert i IT-infrastruktur- og sikkerhedsløsninger, har netop købt den danske IT-konsulentvirksomhed og VMware partner, Net IT. For en uge siden indgik Conscia købsaftale med cybersikkerheds-virksomheden Credocom, og i dag annonceres købet af konsulentvirksomheden Net IT, der har kontorer i Vallensbæk og Odense. Ved at tilføre flere specialiserede VMware-kompetencer står Conscia endnu bedre indenfor kerneleverancerne […]

Læsetid: 2 minutter

Conscia, ekspert i IT-infrastruktur- og sikkerhedsløsninger, har netop købt den danske IT-konsulentvirksomhed og VMware partner, Net IT.

For en uge siden indgik Conscia købsaftale med cybersikkerheds-virksomheden Credocom, og i dag annonceres købet af konsulentvirksomheden Net IT, der har kontorer i Vallensbæk og Odense. Ved at tilføre flere specialiserede VMware-kompetencer står Conscia endnu bedre indenfor kerneleverancerne i netværket, i datacenteret og på de mobile endpoints, ligesom de sikkerhedsløsninger, Conscia tilbyder, styrkes.

Udvidelse af det dygtigste VMware-team i Danmark

Casper Andrup Larsen, stifter og medejer af Net IT, ser meget frem til at blive en del af Conscia og udtaler, ”Som ekspert-hus med laserfokus på de skarpeste folk og kvalitetsløsninger glæder vi os til at indgå i Conscias dygtige konsulentteam. Vi får nu en markant bedre mulighed for at skalere vores ydelser og få flere folk med i teamet. Det bliver fantastisk at komme til at arbejde sammen om at hjælpe alle Conscias kunder med at få endnu mere gavn af deres infrastruktur.”

Virtualisering – stor værdi og mere sikkerhed

”Conscia bliver sammen med Net IT stærkest på VMware i Danmark. I forening kan vi tilbyde vores kunder markedets bedste virtualiseringsløsninger i datacenteret med høj skalérbarhed, omfattende funktionalitet og ikke mindst solid sikkerhed,” siger Henrik Møll, CTO i Conscia og fortsætter, ”Det har altid været afgørende for Conscia at have de dybeste kompetencer og levere den højeste kvalitet til vores kunder, så det glæder os meget at kunne byde Danmarks førende eksperter på VMware velkommen om bord.”

Endnu et godt match

“Det er jo helt fantastisk. I sidste uge bød vi velkommen til et team af sikkerhedsspecialister fra Credocom, og nu byder vi velkommen til VMware-specialister fra Net IT, der virkelig understøtter kompetencerne i det første opkøb og hos os selv. Vi bliver i stand til at bygge endnu mere værdi hos vores kunder, og jeg ser meget frem til dialogerne,” siger Conscias direktør Mette Louise Kaagaard, og fortsætter: ”Jeg ser samtidig de to opkøb som en stor tillidserklæring fra vores ejere til alle Conscias medarbejdere om, at vi har en fantastisk virksomhed, der i den grad er klar til yderligere vækst.”

For yderligere information, fotos, etc. kontakt:
Dorthe Dahlin Irvold, Kommunikationsdirektør, Conscia
[email protected] og tlf. 20 42 96 11

Om Conscia

Conscia er en førende pan-europæisk aktør inden for cybersikkerhed og managed services til missionkritisk IT-infrastruktur.

Conscia sikrer og driver kompleks digital infrastruktur for store organisationer i en stadig mere digital verden præget af stigende trusler og sårbarheder. Med global ekspertise og lokal tilstedeværelse designer, leverer og drifter Conscia løsninger inden for cybersikkerhed, netværk, hybrid cloud og observability, der holder systemerne sikre, forbundne og robuste.

Ved at beskytte kritiske data og drift sikrer Conscia, at organisationer forbliver modstandsdygtige og klar til fremtidige udfordringer – vi kalder det “secure progress”.

Conscia blev grundlagt i Danmark i 2003, ejes af kapitalfonden Nordic Capital og har udviklet sig til en førende pan-europæisk aktør med hovedkontor i Danmark og over 1.300 medarbejdere i Belgien, Finland, Tyskland, Irland, Norge, Slovenien, Sverige, Holland og Storbritannien. Conscia betjener kunder på tværs af sektorer som finans, sundhed, produktion, forsyning, detailhandel og den offentlige sektor.

Recent Pressemeddelelse posts

Relateret

Resourcer