Filter

Pressemeddelelse

Conscia udnævner ny topchef og præsenterer en stærk årsrapport på vej mod næste fase af international vækstrejse

Conscia, en af Europas førende udbydere af sikkerheds- og it-infrastrukturløsninger, har udnævnt Erik Bertman som ny administrerende direktør. Conscia er nu klar til at lægge et stærkt fundament for den næste fase i selskabets fortsatte vækst og internationale ekspansionsstrategi. Conscias bestyrelse har udnævnt Erik Bertman som ny administrerende direktør. Erik Bertman efterfølger Claus Thorsgaard, der […]

Læsetid: 5 minutter

Conscia, en af Europas førende udbydere af sikkerheds- og it-infrastrukturløsninger, har udnævnt Erik Bertman som ny administrerende direktør. Conscia er nu klar til at lægge et stærkt fundament for den næste fase i selskabets fortsatte vækst og internationale ekspansionsstrategi.

Conscias bestyrelse har udnævnt Erik Bertman som ny administrerende direktør. Erik Bertman efterfølger Claus Thorsgaard, der med succes har stået i spidsen for firmaets markante vækst og en række virksomhedsopkøb. Conscia står nu over for næste fase af sin udvikling, hvor Erik Bertman skal bidrage til virksomhedens vækst ved at fokusere yderligere på at styrke det organisatoriske fundament til at skalere virksomheden til bæredygtig vækst, internationalisering og udvikle løsningerne til kunderne inden for cyber security, multi-cloud og managed services.

Erik Bertman kommer med en bred international ledererfaring og en dokumenteret track record i forhold til at skabe vækst og opbygge stærke og sunde virksomheder i teknologisektoren. Senest har han været administrerende direktør for Coromatic Group, som sikrer adgang til strøm og data-kommunikation for forretningskritiske funktioner. Tidligere har Erik Bertman varetaget internationale ledende stillinger hos nogle af verdens mest ansete teknologivirksomheder som Microsoft og Nokia.

”Erik er kendt for sine exceptionelle kvaliteter som leder og for sit dedikerede kundeengagement. Hans baggrund byder på fremragende forretningsresultater og stærk evne til at opbygge internationale teknologivirksomheder. Dette sammenholdt med hans passion for produkter og teknologi er et perfekt match til Conscia. Vi er derfor meget glade for, at Erik vil stå i spidsen for at bringe Conscia til det næste niveau ”, kommenterer Morten Hübbe, formand for Conscias bestyrelse.

”Conscia sætter standarderne for løsninger og tjenester der gør det muligt for organisationer at kunne bruge teknologi på en pålidelig og sikker måde. Dette har været muligt ved at samle nogle af de mest talentfulde og dedikerede mennesker i branchen. Jeg er meget begejstret for at blive en del af virksomheden og af Conscias stærke kultur. Jeg ser frem til at bidrage til den videre udvikling med kunden i fokus og til at styrke Conscias position yderligere. Jeg er dybt imponeret over den markedsposition, Conscia koncernen har etableret gennem årene, og ser et betydeligt potentiale for yderligere international vækst og ekspansion, ”siger Erik Bertman.

Morten Hübbe tilføjer: ”På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke Claus Thorsgaard for hans væsentlige bidrag og store engagement i Conscia. I hans tid som CEO er Conscia vækstet hurtigt og har etableret en stærk position på markedet. ”

Claus Thorsgaard udtaler: ”Conscia er en fantastisk virksomhed, og det har været en ære at lede virksomheden sammen med alle de talentfulde og professionelle kolleger. Jeg er meget stolt over, hvad vi har opnået på blot tre år. I dag er Conscia en europæisk leder, og det bliver spændende at følge Conscias fortsatte udvikling. Jeg ønsker Erik alt godt som ny administrerende direktør. ”

Topchef-skiftet har effekt fra den 1. marts 2021.

Stærk vækst og øget rentabilitet

Morten Hübbe kommenterer årsrapporten 2019/2020, som netop er afleveret til Erhvervs og Selskabsstyrelsen: ”Vi er glade for at kunne præsentere en på alle måder stærk årsrapport for Conscia. Succesfuld strategiudførelse, organisk vækst og opkøb har præget Conscia-rejsen hidtil, og virksomheden er godt på vej i sin internationale ekspansion. Den nuværende covid-19 situation har yderligere styrket flere af de underliggende megatrends, der driver Conscias forretning, herunder digitalisering, connectivity, netværk, cloud og managed services. Både den samlede omsætning og EBITDA er steget i løbet af de sidste fire regnskabsår med mere end 30% pr. år. og vi ser frem til at fortsætte denne rejse i næste fase.”

Højdepunkter fra Conscia A/S årsrapport for 2019/2020 (med konsoliderede regnskab for Danmark, Holland, Tyskland, Slovenien, Sverige og Norge):

  • Stærk omsætningsvækst på 18% med en samlet omsætning på DKK 2,3 mia.
    • Den samlede omsætning for Conscia A/S er i løbet af de sidste 4 regnskabsår steget med et gennemsnit på 32% pr. år.
  • Normaliseret cash EBITDA endte på DKK 488 mio. (Stigning på DKK 69 mio. i forhold til året før).
  • Indtjening og normaliseret EBITDA voksede med 30% til DKK 266 mio. i det aflagte regnskab, svarende til en EBITDA-margin på 11,6% (forbedring med 1,1 pp i forhold til året før).
    • Den normaliserede EBITDA er steget med et årligt gennemsnit på 34% i de sidste fire regnskabsår.
  • Som en del af sin strategi om at opbygge en førende europæisk aktør inden for cyber security, IT infrastrukturløsninger og managed services, har Conscia gennem de sidste par år foretaget en række opkøb for at udvide geografisk, senest xevIT i Tyskland, Secoa i Sverige, Damecon i Holland samt NetIT og Credocom i Danmark.
  • Det gennemsnitlige medarbejderantal er i regnskabsåret steget med yderligere 178 personer, og forventes at runde 800 i det igangværende regnskabsår.

Pressekontakt:
Anja Leschly, CHRO Conscia Group
Mobil +45 20553818

Om Conscia

Conscia er en førende pan-europæisk aktør inden for cybersikkerhed og managed services til missionkritisk IT-infrastruktur.

Conscia sikrer og driver kompleks digital infrastruktur for store organisationer i en stadig mere digital verden præget af stigende trusler og sårbarheder. Med global ekspertise og lokal tilstedeværelse designer, leverer og drifter Conscia løsninger inden for cybersikkerhed, netværk, hybrid cloud og observability, der holder systemerne sikre, forbundne og robuste.

Ved at beskytte kritiske data og drift sikrer Conscia, at organisationer forbliver modstandsdygtige og klar til fremtidige udfordringer – vi kalder det “secure progress”.

Conscia blev grundlagt i Danmark i 2003, ejes af kapitalfonden Nordic Capital og har udviklet sig til en førende pan-europæisk aktør med hovedkontor i Danmark og over 1.300 medarbejdere i Belgien, Finland, Tyskland, Irland, Norge, Slovenien, Sverige, Holland og Storbritannien. Conscia betjener kunder på tværs af sektorer som finans, sundhed, produktion, forsyning, detailhandel og den offentlige sektor.

Recent Pressemeddelelse posts

Relateret

Resourcer