Pressemeddelelse
Conscia udnævner Group Chief Operating Officer for at skalere managed services på tværs af Europa
Conscia annoncerer i dag udnævnelsen af Lars Kyhlstedt som Group Chief Operating Officer (COO) med virkning fra 1. oktober 2026.
Udnævnelsen understøtter det næste skridt i Conscias vækstfase om at skalere managed services inden for cybersikkerhed, netværk, cloud og observabilitet samt levere på de stigende kundekrav om at drive sikker, robust og højtydende missionskritisk digital infrastruktur.
Lars Kyhlstedt, der har fungeret som landechef for Conscia Sverige de sidste seks år, bliver en del af koncernens ledelsesteam og rapporterer direkte til CEO Erik Bertman. Udnævnelsen afspejler Conscias strategiske ambition om at styrke og skalere sine managed services på tværs af markeder.

Som Group COO vil Lars Kyhlstedt have ansvaret for Conscias managed services på tværs af forretningsenhederne: Managed Cybersecurity, Managed Network, Managed Cloud og Managed Observability. De lokale markeder vil fortsat eje kunderelationerne.
“At styrke vores managed services-organisation er en nøgleprioritet for Conscia og et vigtigt skridt i vores ambition om at blive en europæisk leder inden for cybersikkerhed og managed services,” siger Erik Bertman, CEO for Conscia. “Med Lars i rollen som Group COO er vi godt positioneret til at skalere vores kapaciteter på tværs af vores markeder og påtage os et større ansvar for vores kunders kritiske IT-operationer.“
Lars Kyhlstedt siger: “Jeg er begejstret for at påtage mig denne rolle på et vigtigt tidspunkt i Conscias udvikling. Ved at tilpasse vores managed services på tværs af forretningsenheder og markeder kan vi levere større konsistens, skalerbarhed og effekt for vores kunder. Vores fokus er at hjælpe kunderne med at forblive robuste – ved at sikre data, drift og en stabil digital infrastruktur og dermed give dem friheden til at fokusere på deres kerneforretning.“
Med den nye struktur vil Conscia yderligere styrke sin evne til at støtte kunder i at drive sikre, robuste og højtydende IT-miljøer inden for cybersikkerhed, cloud, observabilitet og netværk.
For mere information kontakt:
Janne Rumle Becker, VP Kommunikation og Marketing, Conscia, [email protected], +45 51293220
Om Lars Kyhlstedt
Lars Kyhlstedt er landechef for Conscia Sverige, og under hans ledelse er Conscia Sverige vokset hurtigt. Før sin tid hos Conscia har Lars arbejdet med at drive vækst, håndtere store kunder og skalere services i Cygate og STV, hvor han har opbygget stærk erfaring inden for services og drift.
Om Conscia
Conscia er en førende pan-europæisk aktør inden for cybersikkerhed og managed services til missionkritisk IT-infrastruktur.
Conscia sikrer og driver kompleks digital infrastruktur for store organisationer i en stadig mere digital verden præget af stigende trusler og sårbarheder. Med global ekspertise og lokal tilstedeværelse designer, leverer og drifter Conscia løsninger inden for cybersikkerhed, netværk, hybrid cloud og observability, der holder systemerne sikre, forbundne og robuste.
Ved at beskytte kritiske data og drift sikrer Conscia, at organisationer forbliver modstandsdygtige og klar til fremtidige udfordringer – vi kalder det “secure progress”.
Conscia blev grundlagt i Danmark i 2003, ejes af kapitalfonden Nordic Capital og har udviklet sig til en førende pan-europæisk aktør med hovedkontor i Danmark og over 1.700 medarbejdere i Belgien, Finland, Tyskland, Irland, Norge, Slovenien, Spanien, Sverige, Holland og Storbritannien. Conscia betjener kunder på tværs af sektorer som finans, sundhed, produktion, forsyning, detailhandel og den offentlige sektor.
Relateret