Blog
Take aways fra VMware Explore 2025
Private cloud er tilbage i rampelyset – det stod klart på VMware Explore 2025 i Las Vegas. Anders Mikkelsen og Kim Sneftrup var med, og de tog hjem med masser af inspiration og konkrete indsigter.

Private cloud er tilbage i rampelyset – det stod klart på VMware Explore 2025 i Las Vegas. Anders Mikkelsen og Kim Sneftrup var med, og de tog hjem med masser af inspiration og konkrete indsigter.
Fra AI som standard i VMware Cloud Foundation 9, til nye sikkerhedsløsninger i vDefend og en strømlinet partnerstrategi – budskabet var tydeligt: Vi skal tænke Cloud-Smart i stedet for Cloud-First.
Læs med her, hvor Anders og Kim deler deres vigtigste takeaways og reflekterer over, hvad de betyder for både kunder og partnere.
VMware Explore 2025 – Private Cloud er tilbage i centrum
Når tusindvis af IT-professionelle samles i Las Vegas til VMware Explore, er der altid store forventninger. I år var ingen undtagelse – og vi må bare sige, at 2025 tegner sig som året, hvor private cloud for alvor gør comeback. Hele 90% af IT-praktikere peger på private cloud som den mest betroede vej, når det gælder cost, sikkerhed og compliance, og 70% planlægger faktisk at trække workloads hjem igen fra public cloud.
Budskabet fra VMware var klart: Vi skal tænke Cloud-Smart frem for Cloud-First. Som Hock Tan udtrykte det: “Private cloud allows IT teams to protect their business, maintain control, and still move fast.”

VCF 9 – AI bliver standard
En af de største nyheder var udmeldingen om at AI services nu er en integreret del af VMware Cloud Foundation 9 platformen og ikke længere er et add-on, men en naturlig del af enhver deployment.
Noget vi især hæftede os ved, var Multi-accelerator Model Runtime. Det gør det muligt at køre AI-modeller på tværs af forskellige hardwareleverandører – fx både AMD og NVIDIA – uden at skulle omskrive applikationerne. Det er et kæmpe skridt for fleksibilitet og fremtidssikring.
Derudover blev der introduceret native vSAN S3 Object Storage, som giver fuld kontrol og governance i storage-laget.
Partnerskaber og open source
Et andet vigtigt træk er, at VMware og Canonical udvider deres samarbejde. Det betyder enterprise-grade support på tværs af hele stakken – fra Ubuntu OS til Kubernetes-baserede containere.
Det sender et stærkt signal om, at open source og Enterprise IT smelter endnu tættere sammen – med VMware som bindeled.
Sikkerhed i fokus: vDefend bliver opgraderet
Sikkerhed fyldte naturligvis også meget i Vegas. VMware præsenterede en markant opgradering af vDefend, som nu tager Zero Trust og AI-understøttelse til et nyt niveau.
Vi så nye workflows til at accelerere mikrsosegmentering, en helt ny engine til at optimere firewall-regler, og en Network Detection and Response sensor, der giver fuldt overblik over trusler i datacenteret.
Noget vi fandt særligt interessant, var de nye muligheder for at opdage fileless malware – altså angreb, der kun lever skjult i hukommelsen og ofte går under radaren, fx PowerShell, VBScript eller JScript.
Derudover blev der introduceret en Cyber Compliance Advanced Service, der kan automatisere både cyber- og disaster recovery ind i isolerede, on-prem VCF clean rooms.
Data på enterprise-niveau
En anden væsentlig nyhed var VMware Tanzu Data Intelligence – en ny enterprise-grade data lakehouse-arkitektur, designet til at håndtere både tunge og varierede workloads.
Det er tydeligt, at VMware vil gøre det lettere for virksomheder at samle AI, data og governance ét sted – uden at gå på kompromis med fleksibilitet.
Partnerkanalen strammes til
På partnersiden er der også store ændringer. Antallet af partnere er over de sidste 18 måneder reduceret fra over 20.000 til omkring 2.000. Det stiller krav til os som partnere om at opbygge endnu stærkere kompetencer.
Samtidig reducerer VMware deres egne Professional Services og lægger i stedet mere ansvar ud til partnerne gennem øget Service Entitlements til kunderne.
Budskabet er tydeligt: Vil du være med, skal du kunne levere hele vejen rundt.
Afsluttende bemærkninger
For os har VMware Explore 2025 været en bekræftelse af, at private cloud er kommet tilbage som et stærkt og sikkert valg – og at VMware for alvor satser på AI, dataservices og partnerdrevet innovation.
Vi tager hjem med en masse nye indsigter og konkrete værktøjer, som vi glæder os til at dele og diskutere med både kollegaer og kunder.
Med disse udmeldinger har Broadcom, efter 18 måneder med turbulens, gjort strategien omkring VMware Cloud Foundation og deres Partnere klar.
VMware Cloud Foundation er produktet som skal øge sikkerheden, compliance og effektiviten hos deres kunder. Der er sket rigtig meget over de sidste 18 måneder, og det kan virke overvældende med alle de nye features og værktøjer, nye designs og nye måder at tænke på. Vi har været med fra starten og kan rådgive omkring licenser, opgraderinger, design, installation og ikke mindst adoption af VCF, til alle størrelser af kunder. Allerede nu er vi i gang med flere VCF 9.0 installationer og har en række workshops, som også giver os erfaring med forskellige udgangspunkter fra vores kunder.
Om forfatteren
Relateret