Blog

Cybersecurity er blevet et realtidsproblem

Cybersecurity har ikke ændret sig mest i trusler – men i tempo. Angreb sker hurtigere end nogensinde, og fokus flytter sig mod identity, visibility og kontrol. Spørgsmålet er ikke, om vi forstår det – men om vi kan handle hurtigt nok.

Refleksioner fra Palo Alto Ignite On Tour – af Lucas Plejdrup, Key Account Manager

Jeg tog til Ignite med en forventning om at få bekræftet det, jeg allerede vidste. I stedet gik jeg derfra med en erkendelse, der er svær at ryste af: det er ikke nødvendigvis trusselsbilledet i sig selv, der har ændret sig mest; det er tempoet.

Cybersecurity er blevet et realtidsdomæne

En af de ting, der virkelig satte sig fast, var hvor hurtigt angreb udvikler sig nu. Når nye sårbarheder kan udnyttes inden for omkring 15 minutter, og tiden fra kompromittering til dataeksfiltration er blevet markant kortere, så holder den klassiske, reaktive tilgang simpelthen ikke længere. For mig står det klart, at cybersecurity er blevet et realtidsdomæne, hvor evnen til at reagere hurtigt er mindst lige så vigtig som selve løsningen.

AI er en stor del af forklaringen, men det interessante er, at det ikke længere føles som hype. Det er meget konkret. Angribere bruger allerede AI til at automatisere angreb, finde nye sårbarheder og bevæge sig hurtigere og mere skjult. Det efterlader en ret simpel konklusion: hvis angriberen er automatiseret, så skal forsvaret også være det. Ellers halter man konstant bagefter.

Kontrol i en kompleks virkelighed

Noget af det, jeg især tog med mig, var hvor tydeligt fokus er flyttet mod identity. Jeg har altid set identity som vigtigt, men i dag fremstår det mere som fundamentet. Når størstedelen af angreb involverer identiteter, og machine identities langt overstiger menneskelige, ændrer det perspektivet. Samtidig bliver det endnu mere komplekst med udviklingen inden for agentic AI, hvor systemer ikke bare assisterer, men selv planlægger og handler. I den verden er det identiteten, ikke netværket, der er det primære kontrolpunkt.

Et andet gennemgående tema var visibility. Det lyder simpelt, men “you can’t secure what you don’t understand” rammer ret præcist. Problemet er, at vi i dag deployer hurtigere, eksperimenterer mere og samtidig mister overblikket. Uden samlet visibility bliver governance fragmenteret, og så bliver selv gode sikkerhedsinitiativer reaktive i praksis.

Det er også i den kontekst, at platform-tilgangen giver mere mening for mig. Jeg har tidligere set det som en klassisk diskussion om platform vs. best-of-breed, men i en verden hvor identiteter eksploderer, data flyder frit og AI automatiserer, bliver kompleksitet hurtigt en reel risiko. Platform handler i højere grad om at kunne reagere hurtigt og konsistent end om teknologi alene.

Diskussionen om datasuverænitet var også interessant, især i en dansk kontekst. Helle Thorning-Schmidt havde nogle skarpe pointer om, at fuld suverænitet hverken er realistisk eller nødvendigvis ønskelig, og i øvrigt, hvor cool er det lige, at hun sidder i bestyrelsen hos Palo Alto. Det perspektiv giver mening, når man samtidig må erkende, at den mest avancerede

teknologi ikke er europæisk. Spørgsmålet bliver derfor mindre enten/eller og mere, hvordan man skaber en pragmatisk model med kontrol over data og kryptering ovenpå globale platforme.

Et tema, som jeg tror mange stadig undervurderer, er quantum. Det blev ikke præsenteret som fremtidsmusik, men som noget, man bør forholde sig til nu. Når eksisterende kryptografi på sigt bliver udfordret, bliver evnen til løbende at kunne skifte algoritmer et reelt krav.

Tempo er den reelle udfordring

Det, der måske stod klarest for mig, var dog, at cybersecurity i stigende grad er blevet et forretningsanliggende. Det handler ikke kun om teknologi, men om risikovillighed, prioritering og evnen til at balancere hastighed med kontrol. Analogien med, at security ikke er en fartbegrænsning, men de bremser der gør det muligt at køre hurtigt, rammer egentlig meget godt.

Fra mit perspektiv i Conscia er det her ikke bare pointer fra en konference. Det er noget, jeg ser i dialogen med kunder hver dag. Mange ved godt, hvad der skal til, men udfordringen er at få det operationaliseret i et tempo, der matcher trusselsbilledet.

Hvis jeg skal koge det ned til én ting, så er det, at tempoet ændrer alt. Ikke nødvendigvis hvad vi gør, men hvor hurtigt vi skal gøre det.

Det interessante er egentlig ikke, om organisationer forstår det her – det gør de fleste. Spørgsmålet er, hvor mange der reelt er gearet til at handle hurtigt nok.

For hvis ikke man er det, så er man ikke bagud på strategi; man er bagud på tid.

Om forfatteren