Gennem tiden har mange kvinder vist vejen frem i tech-verden. Her hylder vi 14 af de mest markante kvindelige skuldre. De har været med til at bringe kvinder og deres kompetencer og ideer i spil gennem tiden:
1. Ada Lovelace
Ada Lovelace var en britisk matematiker og forfatter, født den 10. december 1815. Hun er bedst kendt for sit arbejde med Charles Babbage’s analytiske motor, en forløber for moderne computere. Lovelace blev den første person til at forstå potentialet i denne maskine til mere end blot talbehandling.
Hun skrev de første algoritmer, som kunne eksekveres af denne maskine og dermed anses hun for at være verdens første computerprogrammør. Ada Lovelace bliver ofte betegnet som verdens første computerprogrammør og hendes arbejde har haft en dybtgående indflydelse på udviklingen af moderne datalogi.
2. Dr. Shirley Anne Jackson
Ner en amerikansk fysiker og videnskabsadministrator, født den 5. august 1946. Hun er bedst kendt for sit arbejde inden for teoretisk fysik og for hendes bidrag til udviklingen af telekommunikationsteknologi.
Jackson var den første kvinde, der blev udnævnt til formand for det amerikanske Nuclear Regulatory Commission, hvor hun spillede en vigtig rolle i reguleringen af atomenergi og sikkerhed. Hun har også modtaget adskillige priser og æresbevisninger for sit arbejde. Dr. Shirley Anne Jackson er en pioner for kvinders deltagelse på STEM-felterne (science, technology, engineering, and mathematics).
3. Radia Perlman
Radia Perlman er en amerikansk ingeniør og programmør, født den 18. januar 1951. Hun er bedst kendt som “The Mother of the Internet” for sit banebrydende arbejde inden for datanetværksprotokoller og sikkerhed.
Perlman udviklede den algoritme, der blev grundlaget for Spanning Tree Protocol (STP), som tillader effektiv kommunikation i store datanetværk ved at forhindre looping og sikre redundans. Hendes bidrag har været afgørende for stabiliteten og skalerbarheden af moderne netværk og internettet som helhed.
Hun er anerkendt som en pioner inden for netværksarkitektur og en vigtig figur inden for teknologibranchen.
4. Grace Hopper
Grace Hopper var en amerikansk datalog og pioner inden for computerindustrien, født den 9. december 1906. Hun var en af de første programmører af Harvard Mark computeren og var med til at udvikle den første compiler, der oversætter menneskelige instruktioner til maskinsprog.
Hendes arbejde på kompilatoren banede vejen for programmeringssprog og gjorde det muligt for programmører at skrive kode mere effektivt og på tværs af forskellige computerplatforme.
Hopper var også med til at udvikle COBOL (Common Business-Oriented Language), et programmeringssprog designet til kommercielle applikationer, som stadig er i brug i dag. Ud over sit tekniske arbejde var Hopper en forkæmper for at gøre computerteknologi mere tilgængelig og forståeligt for ikke-tekniske mennesker.
Grace Hopper døde den 1. januar 1992, men hendes arv lever videre som en kilde til inspiration for generationer af dataloger og teknologientusiaster.
5. Marissa Mayer
Marissa Mayer er en amerikansk iværksætter og teknologileder, født den 30. maj 1975. Hun er bedst kendt for sin tid som viceadministrerende direktør for forbrugerprodukter hos Google og senere som administrerende direktør for Yahoo. Under sin tid hos Google var Mayer ansvarlig for udviklingen af mange af virksomhedens mest populære tjenester, herunder Google Search, Gmail og Google Maps.
Hendes fokus på brugeroplevelse og innovation bidrog til Googles succes som et af verdens førende teknologiselskaber. I 2012 blev Mayer udnævnt til administrerende direktør for Yahoo, hvor hun forsøgte at vende virksomhedens nedadgående trend ved at fokusere på produktinnovation og vækst.
Mayer er også kendt for sin interesse for kunstig intelligens og maskinlæring, og hendes lederskab har haft en markant indflydelse på udviklingen af teknologibranchen.
6. Hedy Lamarr
Hedy Lamarr var en østrigsk-amerikansk skuespillerinde, født den 9. november 1914. Ud over sit berømte skuespillevirke var Lamarr også en opfindsom og dygtig ingeniør.
Sammen med den østrigske komponist George Antheil udviklede hun en teknologi kaldet “frequency hopping” eller frekvensomskiftning i begyndelsen af 1940’erne. Denne teknologi var designet til at forhindre fjendtlige magter i at aflytte og jamme radiosignaler fra torpedoer under Anden Verdenskrig. Konceptet om frekvensomskiftning involverer transmission af et radiosignal over flere forskellige frekvenser på en næsten tilfældig måde, hvilket gør det ekstremt vanskeligt for fjenden at detektere eller afbryde signalet.
Selvom Lamarrs opfindelse ikke blev anvendt under krigen, dannede den grundlaget for moderne teknologier som frekvenshopping spredningsspektrum (FHSS), som bruges i nutidens trådløse kommunikationsteknologier, såsom Bluetooth og Wi-Fi.
Desværre blev Lamarrs teknologiske bedrift ikke anerkendt i sin levetid på samme måde som hendes skuespilleregenskaber, men hun blev senere hyldet som en pioner inden for trådløs kommunikation og en af de vigtigste kvindelige opfindere i det 20. århundrede.
7. 8. og 9. Katherine Johnson, Dorothy Vaughan og Mary Jackson
Katherine Johnson, Dorothy Vaughan og Mary Jackson var tre af de kvinder, der arbejdede som matematikere hos NASA under rumkapløbet i 1960’erne. Deres arbejde var afgørende for at muliggøre rumrejser og opnå målsætninger som månelandingen.
Katherine Johnson blev især kendt for sine bidrag til beregningerne bag de tidlige amerikanske rummissioner. Hendes nøjagtige beregninger var afgørende for at planlægge banerne for rumfartøjer, herunder John Glenns historiske omkreds om Jorden i 1962.
Dorothy Vaughan var en leder inden for NASA’s West Area Computing Unit, hvor hun blev den første afroamerikanske kvinde til at blive chef for et team hos NASA.
Mary Jackson var en af de første afroamerikanske kvinder, der blev ingeniør hos NASA. Hun kæmpede sig op gennem rækkerne og blev NASA’s første kvindelige afroamerikanske ingeniør. Hun var kendt for sit arbejde med aerodynamik og var med til at bane vejen for andre kvinder og minoriteter inden for ingeniørfeltet.
Måske har du læst bogen eller set filmen “Hidden Figures”, der handler om kvindernes arbejde?
10. Maryam Mirzakhani
Maryam Mirzakhani var en iransk matematiker, født den 3. maj 1977. Hun blev kendt for sit revolutionerende arbejde inden for kompleks geometri og dynamiske systemer. Mirzakhani blev den første kvinde og den første iraner, der blev tildelt Fields-medaljen, matematikkens mest prestigefyldte pris, i 2014.
Hendes forskning fokuserede især på Riemannske flader og deres symmetrier, hvilket er afgørende inden for teoretisk fysik og matematik. Mirzakhani’s innovative tilgang til kompleks geometri førte til opdagelsen af nye matematiske strukturer og løsninger, der tidligere var uopnåelige.
Hendes arbejde har haft en dybtgående indflydelse på forskellige områder af matematik og inspireret mange unge kvinder til at forfølge en karriere inden for videnskab og matematik. Maryam Mirzakhani døde desværre alt for tidligt den 14. juli 2017, men hendes arv lever videre som en kilde til inspiration.
11. Ann Makosinski
Ann Makosinski er en canadisk opfinder og iværksætter, født den 13. mai 1997. Hun er bedst kendt for sine banebrydende opfindelser inden for bæredygtig teknologi.
Et af hendes mest bemærkelsesværdige projekter er udviklingen af en lommelygte drevet af termoelektrisk energi, som udnytter kropsvarme til at generere elektricitet og dermed eliminere behovet for batterier eller ekstern strømforsyning. Makosinskis opfindelser har vundet flere priser og anerkendelser, herunder Google Science Fair og Intel Science and Engineering Fair.
Hendes arbejde har gjort hende til en inspirerende figur inden for STEM-felterne, især blandt unge piger og kvinder, og har vakt opmærksomhed omkring vigtigheden af innovation og bæredygtig teknologi i dagens samfund.
12. Margaret Hamilton
Margaret Hamilton er en amerikansk datalog, født den 17. august 1936. Hun er bedst kendt for sit arbejde med at udvikle den indbyggede software til Apollo-missionerne, der førte til den første månelanding i 1969. Hamilton ledede softwareudviklingsteamet hos MIT, der var ansvarligt for at udvikle softwaren til Apollo-rejserne.
Hendes arbejde var afgørende for at styre rumfartøjets flyve- og landingsprocedurer samt sikre astronauternes sikkerhed under missionen. Hamiltons innovative tilgang til softwareudvikling inkluderede koncepter som fejlkontrol, hvilket førte til udviklingen af en robust og pålidelig softwareplatform. Margaret Hamiltons bedrifter har gjort hende til en vigtig figur inden for datalogi og rumfart, og hendes arv lever videre som en kilde til inspiration for kommende generationer af softwareudviklere og rumforskere.
13. Barbara Liskov
Barbara Liskov er en amerikansk datalog, født den 7. november 1939. Hun er en pioner inden for datalogi og en vigtig bidragyder til udviklingen af programmeringssprog og koncepter. Liskov er bedst kendt for sit arbejde inden for dataabstraktion og objektorienteret programmering (OOP).
En af Liskovs mest bemærkelsesværdige bedrifter er udviklingen af Liskovs substitutionsprincip, som er et fundamentalt koncept inden for objektorienteret design. Dette princip fastslår, at objekter af en superklasse skal kunne erstattes med objekter af en underklasse uden at ændre programmet korrekthed. Dette princip er afgørende for at sikre modularitet, fleksibilitet og genbrugelighed i softwareudvikling. Liskovs substitutionsprincip udgør L’et i SOLID principperne, som er vigtige softwarearkitekturprincipper.
Liskov har også bidraget til udviklingen af programmeringssprog som CLU og Argus, som har influeret på moderne sprog og designmønstre. Hun blev den første kvinde, der modtog Turing-prisen i 2008 for hendes fundamentale bidrag til datalogi.
14. Lene Vestergaard Hau
Lene Vestergaard Hau er en dansk-født fysiker, der er bedst kendt for sit arbejde inden for kvantemekanik og atomfysik. Hendes mest bemærkelsesværdige bedrift er hendes pionerarbejde inden for området for kold atomfysik og manipulation af lys ved hjælp af ultrakolde atomer.
Et af Hau’s mest berømte resultater blev opnået i 1999, hvor hun og hendes hold ved Harvard University lykkedes med at bremse lys til en hastighed af blot 17 meter pr. sekund ved at køle det ned til nær absolut nulpunkt. Dette blev betragtet som et gennembrud inden for kvantefysik, da det førte til muligheden for at manipulere lys på en helt ny måde. Senere lykkedes det Hau og hendes team at stoppe lys helt og bevare det i en form for materie i op til et sekund, hvilket åbnede for potentialet for at udvikle nye former for optisk kommunikation og kvantecomputere.
Hau’s arbejde har haft stor indflydelse på både grundforskning og potentielle teknologiske anvendelser og har ført til talrige priser og anerkendelser, herunder MacArthur Fellowship og Benjamin Franklin Medal.
Lene og alle de andre kloge kvinder har været med til at bane vejen for alle os andre. Vi står på deres skuldre i dag, og derfor hylder vi dem.
