Multi-cloud og private AI

31. januar, 09:00 – 12:00

Tilmeld dig her

Fra buzz word til daglig brug. Dataanalyse i praktisk anvendelse med både predictive og generative AI

AI er ikke et nyt begreb, og mange virksomheder har længe arbejdet med modeller til at strukturere deres enorme datamængder, så de kan bruge dem til forretningsudvikling, effektivisering eller blot som beslutningsstøtte.

Alligevel står vi midt i et paradigmeskift med AI som driver. Gartner forudser, at der vil være generativ AI i 40% af alt enterprise software i 2024. Det tal var 5% i 2020. Og Gartners forudsigelse understreger den vilde evolution, vi har set i AI-løsninger i 2023.

Virksomheder og organisationer står på spring for at høste AI-gevinsterne med deres egne løsninger, men en del står stille i startboksen. For det kan være svært at komme i gang, finde den første ide og tage de første skridt. På dette Seminar dykker vi ned i udfordringer og bekymringer, værktøjer og planer, når man vil i gang med at bruge AI – og måske bygge sin egen AI-model. Vi ser på mulige use cases, hører erfaringer fra dem, der har taget de første skridt; Ser på AI-værktøjer og den nødvendige compliance; Og på private AI, AI as a Service og alt muligt derimellem.