Nyt graduate program skal styrke talentmassen indenfor IT-infrastruktur

Conscia lancerer graduate program indenfor IT-infrastruktur for at afhjælpe den akutte mangel på kvalificeret arbejdskraft og for at styrke den fremtidige talentmasse på området.

”Overalt i IT-branchen ser vi stadig mere komplekse IT-løsninger, kombineret med en enorm fokus på cybersikkerhedstrusler. IT-branchen er presset på ressourcer, men indenfor netværk og infrastruktur er manglen på kvalificeret arbejdskraft særlig markant og behovet for nye talenter er udtalt. Området mangler eksponering på uddannelserne, så de unge får kendskab til IT-infrastruktur,” fortæller Jesper Revald, Konsulentdirektør i Conscia, og fortsætter ”Som markedsledende er det naturligt for os at tage et medansvar for udviklingen af næste generation af IT-infrastruktureksperter”.

Security, Enterprise netværk og Datacenter netværk

Det nye graduate program dækker tre overordnede fokusområder: Security, Enterprise netværk og Datacenter netværk. Graduates vil sammen med Conscia vælge en af de tre retninger, hvor de får undervisningsforløb, hands on træning og efterfølgende certificeringer.

Network of knowledge

Videndeling er en vigtig parameter i uddannelsen, og derfor får alle graduates tildelt en mentor, der sørger for personlig rådgivning og faglig sparring. Desuden bliver de del af virksomhedens internationale faglige netværk med over 400 fagspecialister indenfor IT-infrastruktur.

Conscia er i dag den bedst certificerede danske partner indenfor Ciscos produktportefølje med 34 CCIE-certificeringer. Kunderne er blandt de største og mest komplekse virksomheder og organisationer i Danmark, og graduates får indblik i og erfaring med nogle af de mest komplekse og udfordrende infrastrukturopgaver i Danmark.

Fakta om Conscia Graduate

  • Begynder 1. september 2022 i både Århus og Brøndby og varer 1 år
  • Antal graduates justeres i forhold til ansøgermængden
  • Graduates får:
    • 3 stk. Cisco kurser med tilhørende eksamener
    • Træning i præsentationsteknik og Python-programmering
    • Erfaring med konsulentopgaver og dagligdagen i en Managed Service afdeling
  • Målsætningen er, at graduates er Cisco Certified Network Professional inden for 1 år.

Klik her for søge ind på Conscia Graduate

Om Conscia
Conscia er en førende europæisk it-specialist inden for netværk, cybersikkerhed og cloud, der leverer sikre infrastrukturløsninger og 24/7 managed services til kunder med komplekse krav til netværk, datacenter, cloud, IOT og mobilitet. Conscia leverer de bedste tekniske kompetencer og indsigter i klassen, og som en tillidsfuld rådgiver stræber Conscia efter at understøtte kundernes forretningskritiske it-infrastrukturer på tværs af hele værdikæden fra design, implementering og drift til optimering ved at tilbyde omfattende, tekniske kompetencer og indsigt.

Conscia blev grundlagt i 2003, og har i dag ca. 900 medarbejdere, der betjener nogle af de største organisationer inden for finansielle ydelser, sundhedssektoren, den offentlige sektor, produktion, forsyningsvirksomheder og detailhandel fra kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Slovenien. Conscia har et strategisk mål om at være den mest attraktive arbejdsplads i Europa for talentfulde IT-specialister med dyb teknisk ekspertise. Find mere information på www.conscia.dk