Verdenen er i evig bevægelse og virksomheder udfordres kontinuerligt af teknologiske forandringer, en øget konkurrence, ændrede kundekrav, ressourcebegrænsninger og ikke mindst et stadigt ændret trusselsbillede.
Hvordan omgår vi det?
Det er i langt de fleste tilfælde nødvendigt at holde hårdt mod hårdt for at sikre en fortsat beskyttelse af forretningskritiske og personlige oplysninger. Her er det let at komme til at glemme, at det er bløde mennesker, der sikrer bolværket.
Tillid er godt, men (nuanceret) styring er bedre
I det følgende vil jeg give et bud på hvad vi hos Conscia ser som essentielle dele af ethvert succesfuldt projekt.
Hos os i Conscia er vi specialister indenfor IT-infrastruktur og netværkssikkerhed og vi sætter en ære i at være blandt de bedst ratede leverandører i såvel Danmark som Europa. Dette giver sig blandt andet til udtryk i en kontinuerlig høj NPS (Net Promoter Score) såvel som lange relationer med vore kunder. En afgørende årsag hertil er at vi leverer projekter, der er håndteret professionelt og effektivt, hvilket er en grundlæggende del af vores DNA gennem mere end 20 år.
Selve projektledelsesdisciplinen fokuser i sin grundvold på hårde, konkrete kriterier såsom rammefastlæggelse, afgrænsninger af omfang, målsætningsspecifikationer og formål samt en konkret resultatmålbarhed. Dog er en mindst lige så essentiel del af et succesfuldt projekt anerkendelsen og værdsætningen af de bløde værdier såsom teammoral, kommunikation og lederskab, da disse er afgørende for rejsen mod projektets mål og i sidste ende kan have en betydelig indflydelse på succesen af et projekt.
Hvis der er én ting, vi kan være fælles om, så er det at vi alle er forskellige. Ligesom det er i de færreste leverandørforhold muligt at diktere fundamentet for hvorledes en kritisk infrastruktur skal etableres hos en kunde er det tilsvarende sjældent at man som projektleder får mulighed til at sætte et hold efter ens egne præferencer, hvilket kan være en udfordring, men i den grad også en mulighed.
Hvad vejer mest: 1 kg bly eller 1 kg fjer og hvordan navigerer man bedst mellem hårde og bløde parametre?
At forstå og håndtere disse bløde værdier handler ikke kun om at fremme et positivt arbejdsmiljø, men om at opmuntre teammedlemmer til at præstere deres bedste, hvor en effektiv kommunikation sikrer, at alle er på samme side og bevæger sig mod et fælles mål. Det er afgørende at skabe en kultur af gennemsigtighed, hvor teammedlemmerne føler sig trygge i at kunne dele deres ideer frit, hvilket igen reducerer risikoen for misforståelser og på den måde øger effektiviteten.
Oprigtighed og ærlighed i kommunikationen internt såvel som eksternt er, i min vurdering, også en afgørende faktor og signifikant bidragsyder til vores status som Trusted Advisor hos mange af vores kunder og samarbejdspartnere; at vi med oprigtig interesse for problemstillingen og udfordringer kan levere et velfunderet løsningsforslag bliver værdsat – også selvom det nogle gange kan gøre ondt at høre.
Det er én af projektlederens fornemmeste roller at kunne benytte den rigtige ledelsesstil, en anden blød værdi, til at guide teamet mod projektets mål. En god leder dirigerer ikke kun, men motiverer også teamet, for at øge produktiviteten. En succesfuld leder indgyder tillid, selvtillid og skaber et støttende og trygt miljø, hvor hvert medlem føler sig værdsat og hørt. I særdeleshed i projekter, hvor præcision og hastighed i implementeringen er af største betydning, såvel som dem, der orienterer mod cybersikkerhed eller kritisk infrastruktur, kan disse bløde værdier gøre hele forskellen på projektet. Hos Conscia stiler vi altid efter, i det omfang, det er muligt, at levere et resultat, der overstiger forventningerne hos kunden og søger at tilføje ekstra værdi til projektets udførelse og slutresultat. De menneskelige egenskaber hjælper med at afbøde risici, håndtere ændringer og i sidste ende levere et produkt fra øverste hylde til tiden.
Om en medarbejder har en given certificering (eller flere) er ikke afgørende; det er mindsettet, der er udslagsgivende og hver enkelt Conscianit har en klar interesse i og sætter en ære for at levere det bedst mulige resultat.
At alle Conscias medarbejdere så oveni hatten er yderst kvalificerede, hvilket bl.a. viser sig ved at Conscianitterne har en stor andel certificeringer inden for Cisco såvel som en betragtelig andel indenfor Palo Alto Networks, Microsoft og VMware by Broadcom er i huset, er jo bare ekstra glasur på kagen.
Denne tilgang afspejler sig i en stor grad af ejerskab i medarbejdernes arbejde, hvor disse bidrager aktivt til at træffe beslutninger og løse problemer med en høj grad af selvstændighed. Dette reducerer den tid, der bruges på godkendelser og diskussioner, hvilket er med til at sikre et stærkt resultat og har et positivt impact på projekternes tidsplaner.
Engagement og motivation er en gennemgående kvalitet hos vores medarbejdere, hvor disse ikke blot føler et stort ansvar over for deres arbejde og produktet, der leveres til kunden i sidste ende, men også at der stræbes efter at levere et resultat, der overstiger forventningerne. Noget, der ikke kun forbedrer kvaliteten af arbejdet, men også fører til højere glæde for projektdeltagerne og ikke mindst er til gavn for kunden i sidste ende.
Det er de menneskelige værdier, der sikrer de økonomiske værdier
Som opsummering er det de hårde kriterier, der udgør grundstenene i projekter, men det er de bløde værdier, der udgør limen og holder det hele sammen. Ved at forstå og håndtere disse forskelle og kvaliteter er det tydeligt for mig at vi i Conscia har fundet ingredienserne til at drive projekter til succes; at levere slutprodukter med en kvalitet, der overstiger branchestandarden og overrasker positivt, rettidigt.
…og med en Managed Service-aftale slutter det gode samarbejde ikke efter projektoverdragelse 😉
PS: Både blyet og fjerene vejer lige meget.