Filter

Blog

Hvem har kontrol, når AI-agenter begynder at handle selv?

AI-assistenter svarer på spørgsmål. AI-agenter udfører opgaver. Det lyder som en lille forskel. Men for sikkerhed, governance og ansvar kan konsekvenserne være markante. Læs mere i bloggen her

Læsetid: 4 minutter

Hvem har kontrol, når AI-agenter begynder at handle selv? – featured image

Da Kentaro Kawamori, CEO i First Recon AI, talte ved Conscias Agentic AI-event i København, var hans vigtigste budskab, at AI i stigende grad begynder at handle som software. Det får et mål, planlægger en række handlinger og udfører dem på brugerens vegne. Fremfor at være et værktøj, der venter på instruktioner, som de fleste nok har anvendt det.

Den viden rejser mange nye spørgsmål.
Ét af dem er:

Hvem har kontrollen, når AI begynder at arbejde på organisationens vegne?

Vi er vant til software, der understøtter mennesker

De fleste sikkerhedsmodeller er bygget op omkring en simpel antagelse bestående af en række handlinger:

Et menneske logger ind

Et menneske får adgang

Et menneske udfører en handling

Et menneske holdes ansvarligt

Det gælder identitetsstyring, adgangskontrol, revisionsspor og compliance.

Men AI-agenter udfordrer denne model.

En agent kan analysere dokumenter, søge efter information, interagere med systemer, generere indhold og udføre arbejdsopgaver uden at et menneske nødvendigvis godkender hvert enkelt skridt undervejs.

Jo mere autonome disse systemer bliver, desto mere handler spørgsmålet om, hvad AI gør, fremfor hvad den ved.

Fra AI-assistent til AI-agent

Kentaro Kawamori, påpeger, at AI, for kun 40 måneder siden, primært handlede om produktivitet. Og for mange gør det formentlig stadig. Medarbejdere bruger ChatGPT eller lignende til at formulere tekster, opsummere mødenoter eller få hjælp til research.

Med AI innovation taler vi mere om uger og dage fremfor år. Og vi ser allerede nu næste fase introduceret.

Det drejer sig om organisationer, der eksperimenterer med AI-agenter, der kan håndtere hele workflows. De kan modtage et mål, indsamle information, træffe delbeslutninger og udføre handlinger på tværs af systemer.

Det åbner selvsagt enorme muligheder. Men det flytter også hele sikkerhedsdiskussionen. For når AI ikke længere blot producerer et svar, men udfører en handling, bliver styring, ansvar og kontrol langt vigtigere.

Problemet er ikke nødvendigvis ondsindet adfærd

Når virksomheder taler om AI-risici, handler samtalen ofte om cyberangreb.

Men mange sikkerhedsproblemer opstår imidlertid ikke, fordi nogen forsøger at omgå reglerne. Men af den simple årsag, at ingen har taget stilling til dem.

Som Kentaro påpeger til Agentic AI-eventet, skyldes mange datastyringsproblemer ganske enkelt, at brugere ikke ved, hvilke oplysninger der bør deles, og hvilke der bør blive inden for organisationens sikkerhedsgrænser. Når AI-agenter samtidig begynder at arbejde med information autonomt, bliver det endnu vanskeligere at skabe overblik.

Problemet der bør besvares er derfor:

“Har vi styr på, hvad vores AI-systemer faktisk gør?”

Agent identitet bliver den næste store governance-udfordring

I de fleste organisationer ved vi, hvem der ejer en konto. Vi ved, hvilke rettigheder brugeren har. Og vi ved, hvem der har godkendt adgangen.

Men gælder det samme for AI-agenter?

Hvis en agent får adgang til data, foretager opslag i systemer eller udfører handlinger på vegne af medarbejdere, ser billedet helt anderledes ud:

  • Hvem ejer agenten?
  • Hvem er ansvarlig for dens handlinger?
  • Hvilke systemer må den tilgå?
  • Hvordan overvåger vi dens aktivitet?
  • Hvordan tilbagekalder vi dens rettigheder?

Når vi diskuterer AI-governance, er det netop disse spørgsmål, der fylder mere og mere. Branchen bevæger sig i retning af at behandle AI-agenter som digitale identiteter, der kræver samme styring, synlighed og kontrol som menneskelige brugere.

Tag kontrollen tilbage

Man behøver ikke have implementeret avancerede AI-agenter for at begynde arbejdet. 

Et godt sted at starte er, at identificere tre områder:

  1. Hvilke AI-agenter findes allerede i organisationen? 
    Mange virksomheder har styr på deres applikationer og brugere. 
    Færre har et samlet overblik over AI-værktøjer, Copilots og agentbaserede løsninger. 
     
  2. Hvem ejer dem?
    Hvis ingen har et dokumenteret ansvar for en agent, bliver governance hurtigt en gråzone. Ejerskab er fundamentet for både sikkerhed og compliance. 
  3. Hvilke handlinger kan de udføre?
    Kan agenten kun læse information?Eller kan den også oprette brugere, ændre data, sende dokumenter eller interagere med kritiske systemer? Jo større handlekraft, desto større behov for styring.

Artiklen er baseret på indsigter fra Kentaro Kawamori, CEO i First Recon AI, som talte ved Conscias event “Who’s in Control? Navigating the Rise of Agentic AI” i København i april 2026. 


Mød Kentaro Kawamori som keynote på Conscia Momentum 2026

Tilmeld dig konferencen d. 2. september 2026 herunder

Seneste Blog indlæg

Relateret

Resourcer