Conscia, en af Europas førende udbydere af sikre it-infrastrukturløsninger og it-tjenester har pr. 1. januar 2022 ansat Jacob Bryde Christensen som CFO med ansvar for M&A-aktiviteter, koncernøkonomi og koncern-IT. Jacob bliver medlem af Conscias direktion. Nuværende CFO Martin Møller fortsætter i direktionen som Chief Integration & Proces Officer.
Jacob er 47 år og har en diplomuddannelse i erhvervsøkonomi fra Økonomi- og Regnskabsledelse på CBS. Han kommer fra en stilling som Group CFO hos Ellab – Validation & Monitoring Solutions i Hillerød. Jacob har tidligere haft CFO-stillinger hos Allianceplus A/S og Coromatic Group samt økonomiansvar hos ISS i England og Sverige.
”Jeg glæder mig til samarbejdet med Jacob, som skal fortsætte styrkelsen af økonomifunktionen i takt med vores internationale vækst og øgede kompleksitet. Samtidig får han ledelsesansvar for vores M&A-aktiviteter, Group Finance Controlling og Group IT. Jeg er sikker på, at Jacobs kompetencer og erfaring vil være et værdifuldt bidrag til Conscias ledelse,” siger CEO i Conscia, Erik Bertman.
I løbet af de seneste 18 måneder er Conscia-koncernen vokset betydeligt med opkøb af flere virksomheder. For at styrke den efterfølgende integration af vores nye virksomheder er nuværende CFO Martin Møller udnævnt som Chief Integration & Process Officer (CIPO).
”Martin har været hos os siden 2019 og har dybt kendskab til Conscias forretning. Han er den helt rette til at forestå effektiv integration af de erhvervede virksomheder og sikre ordentlige værktøjer og processer til regnskabsaflæggelse og intern kontrol på tværs af alle lande,” siger Erik Bertman.
Mediekontakt
Daniel Siberg, Group Chief Sales & Marketing Officer, +46 734082778, [email protected]
Jacob Bryde Christensen
Om Conscia
Conscia er en førende europæisk it-specialist inden for netværk, cybersikkerhed og cloud, der leverer sikre infrastrukturløsninger og 24/7 managed services til kunder med komplekse krav til netværk, datacenter, cloud, IOT og mobilitet. Conscia leverer de bedste tekniske kompetencer og indsigter i klassen, og som en tillidsfuld rådgiver stræber Conscia efter at understøtte kundernes forretningskritiske it-infrastrukturer på tværs af hele værdikæden fra design, implementering og drift til optimering ved at tilbyde omfattende, tekniske kompetencer og indsigt.
Conscia blev grundlagt i 2003, og har i dag ca. 900 medarbejdere, der betjener nogle af de største organisationer inden for finansielle ydelser, sundhedssektoren, den offentlige sektor, produktion, forsyningsvirksomheder og detailhandel fra kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Slovenien. Conscia har et strategisk mål om at være den mest attraktive arbejdsplads i Europa for talentfulde IT-specialister med dyb teknisk ekspertise. Find mere information på www.conscia.com