Netværks– og infrastrukturspecialisten Conscia, der har leveret markante vækstrater i Danmark såvel som på europæisk niveau de seneste år, etablerer nu en ny forretningsenhed i Danmark. Under navnet Cyber Defense Team samler Conscia markante sikkerhedsspecialister og styrker samtidig bindeleddet til virksomhedens internationale sikkerhedsorganisation. Virksomheden ønsker dermed at positionere sig endnu stærkere på it-sikkerhed i Danmark.
It-sikkerhed er kravlet højt op på topchefernes agenda. Nye sikkerhedstrusler fra hackergrupper med sofistikerede metoder rettet direkte mod medarbejderne øger efterspørgslen på sammenhængende og skalérbare sikkerhedsløsninger, som kan omfavne hele organisationen uanset fysisk placering. Derfor opruster Conscia nu på it-sikkerhed i Danmark.
– Vi etablerer et nyt Cyber Defense Team, der består af specialister med dybe kompetencer inden for overvågning og håndtering af virksomhedernes sikkerhed. Det nye team linker endnu stærkere op med vores internationale it-sikkerhedscenter i Slovenien med over 70 ansatte og får tilført markante profiler i Danmark, siger Thomas Grønne, direktør for it-sikkerhed hos Conscia og fortsætter:
– Vi har blandt andet tilknyttet vores Senior Security Analyst Dennis Perto til det nye Cyber Defense Team som Tech Lead. Dennis er en anerkendt sikkerhedsekspert og medlem af it-sikkerhedsudvalget under IT-Branchen. Derudover har vi netop ansat Jesper Bertelsen, der kommer fra en stilling som senior sikkerhedsekspert hos TDC SOC. Vi samler således nogle af de tungeste profiler i branchen og giver dem adgang til nærmest ubegrænset manpower. Dermed træder Conscia op i en endnu tungere vægtklasse, når det gælder danske virksomheders it-sikkerhed.
Martin Høyer, Leverancedirektør hos Conscia, bliver ansvarlig for det nye Cyber Defense Teams leverancer inden for monitorering, detektering og håndtering af alle former for it-sikkerhedstrusler mod virksomhederne døgnet rundt. Enheden trækker udover Conscias internationale sikkerhedsorganisation også på et strategisk samarbejde med den norske it-sikkerhedsvirksomhed Mnemonic, der har over 200 sikkerhedseksperter ansat.
Virksomhederne er udfordret
Ifølge Martin Høyer presser en række faktorer danske virksomheder og organisationer, der efterspørger samlede løsninger:
– Vi oplever en stigende efterspørgsel på kompetencer og services, der kan matche det konstant foranderlige trusselsbillede. Her er det vigtigt med en dansk forankret sikkerhedsløsning til vores danske kunder. Det giver tryghed for vores kunder, at vores eksperter ikke blot kan rådgive om teknologi, men også forstår de menneskelige og procesmæssige faktorer, som ofte kan være den største sikkerhedsudfordring, siger Martin og fortsætter:
– Vi er i en situation hvor vi ser en stigende kapacitetsopbygning hos hackerne. Kombineret med en tiltagende kamp om de unge talenter hos virksomhederne, kan det være en lettelse for mange at vælge en ekstern service, hvor man er sikret dyb kompetencer fra dag et.
Udover Conscias it-sikkerhedscenter (SOC) i Slovenien arbejder mere end 40 højtspecialiserede eksperter med design og implementering af sikkerhedsløsninger hos Conscia i Danmark, og Martin Høyer forventer at det nye Cyber Defense Team i markant grad vil styrke Conscias muligheder i it-sikkerhedsmarkedet.
Pressekontakt
Henrik Keller Jensen
Keller Kommunikation
[email protected]
26 36 64 17
Janne Rumle Becker
Kommunikationsdirektør, Conscia
[email protected]
51 29 32 20
Om Conscia
Conscia er en “Network of Knowledge” og ICT serviceudbyder med speciale inden for cyber security, IT infrastrukturløsninger og managed services. Som betroet rådgiver stræber Conscia efter at understøtte kundernes forretningskritiske IT-infrastruktur på tværs af hele værdikæden fra design, implementering, drift til optimering. Ambitionen bygger på dyb teknologisk indsigt og kompetencer, der også kommer til udtryk i en unik kundeportal, som er afsæt for at levere de bedste kundeoplevelser og skabe den højeste kundetilfredshed i industrien. Et andet strategisk mål for Conscia er at være den mest eftertragtede arbejdsplads for talentfulde IT-specialister i Europa indenfor Conscia’s domæner. I dag har Conscia-koncernen mere end 750 medarbejdere i seks lande (Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Slovenien). For yderligere information, se gerne Conscia.com