I det fysiske serverrum var firewallen groft sagt den vagt, som gav rette vedkommende adgang og smækkede døren i hovedet på alle andre. Man byggede en liste over inviterede til festen, som firewallen skulle holde sig til, og det var heldigvis en overkommelig opgave.
Ikke mindst fordi langt de fleste systemer og brugere allerede befandt sig indenfor virksomhedens domæne og netværk – og fordi antallet var overskueligt.
Men sådan er det som bekendt ikke længere. I nutidens distribuerede, hybride infrastruktur er de klassiske monolitsystemer gerne erstattet af en myriade af tjenester, applikationer og microservices, der lige så vel kan befinde sig on-premise som ude i skyen. Og brugerne befinder sig ofte alle mulige andre steder end på kontoret.
Det gør opgaven med at håndtere den klassiske firewall kompleks og ekstremt tidskrævende, ligesom der er meget stor risiko for at begå fejl – samt for at glemme at nedlægge rettigheder og privilegier, når brugere eller systemer ikke har behov for dem længere.
I whitepaperet kan du læse om Ciscos Hypershield-teknologi, som vi har store forventninger til hos Conscia. Hypershield repræsenterer en ny tilgang til cybersikkerhed, der er bedre egnet til at imødekomme udfordringerne i en dynamisk IT-infrastruktur. Blandt andet fordi man her integrerer teknologier som eBPF, DPU’er og AI for at levere omfattende beskyttelse og segmentering på tværs af netværk og workloads.
Download whitepaperet og få et overblik over nøgleelementerne i Cisco Hypershield og viden om, hvordan platformen kan styrke IT-sikkerheden i din organisation.
Udfyld formularen og læs mere i vores whitepaper.