Sikker forbindelse overalt – til alt og alle

Prisma SASE Whitepaper
Udfyld formularen og læs mere i vores whitepaper.

Hvis man skal forklare, hvorfor Secure Access Service Edge (SASE) er en tidssvarende netværks- og sikkerhedsarkitektur, er det nemmest at tage udgangspunkt i virksomheders ændrede behov. Malet op med meget grove penselstrøg var det ikke så længe siden, de fleste virksomheder var organiseret omkring et hovedkontor med et dertilhørende datacenter. Hovedparten af medarbejderne befandt sig på hovedkontoret i løbet af en arbejdsdag, hvorfra de havde direkte forbindelse til data og applikationer i datacenteret. Så kom cloud og løftede mere og mere af infrastrukturen ud af datacenteret og op i skyen – det markerede en ny æra indenfor drift og leverance af skalerbare computerressourcer og services.

Bevægelsen mod fleksible arbejdsformer var således allerede i gang, men blev forstærket af corona, som satte en tyk streg under virksomheders ønske om at forbinde mobile medarbejdere med organisationens digitale ressourcer uanset tid, sted og enhed – det blev begyndelsen på æraen for hybridarbejde.

Komprimerer man dette sammenfald mellem ændrede virksomhedsbehov og ændret brugeradfærd, finder man kimen til udviklingen af SASE. SASE er på en lang række parametre den naturlige udvikling af en netværksarkitektur, der kan honorere kravene til moderne virksomhedsdrift med en mobil arbejdsstyrke og workloads spredt over mange lokationer. En SASE-løsning tilfører et komplet lag af cloudbaseret sikkerhedsfunktionalitet, hver gang en bruger opretter forbindelse til en applikation eller internettet fra hovedkontoret, en udenlandsk afdeling, hjemmet eller på farten. For virksomheder, der kæmper med dårlige brugeroplevelser og dårlig sikkerhed, og som har svært ved at gennemskue, hvor netværksproblemerne stammer fra, er SASE derfor et godt bud på en fremtidssikret teknologi, der kan understøtte de foranderlige forretningsbehov.

Dette white paper folder indledningsvis de teknologiske komponenter samt arkitekturen i SASE-løsninger ud. Derefter bliver de største forretningsfordele ved at anvende en SASE-løsning gennemgået, inden white paperet forklarer, hvorfor implementeringen af SASE ikke nødvendigvis skal være et Big Bang, men en trinvis overgang til nye netværks- og sikkerhedsprincipper. Afslutningsvis introducerer vi Conscias SASE Assessment og runder af med en kort præsentation af Palo Alto Networks Prisma SASE-løsning.

Udfyld formularen og læs mere i vores whitepaper.