Conscia foretager endnu et strategisk opkøb i Danmark

Brøndby, 17. september 2020, – Conscia, ekspert i IT-infrastruktur- og sikkerhedsløsninger, har netop købt den danske IT-konsulentvirksomhed og VMware partner, Net IT.

For en uge siden indgik Conscia købsaftale med cybersikkerheds-virksomheden Credocom, og i dag annonceres købet af konsulentvirksomheden Net IT, der har kontorer i Vallensbæk og Odense. Ved at tilføre flere specialiserede VMware-kompetencer står Conscia endnu bedre indenfor kerneleverancerne i netværket, i datacenteret og på de mobile endpoints, ligesom de sikkerhedsløsninger, Conscia tilbyder, styrkes.

Udvidelse af det dygtigste VMware-team i Danmark
Casper Andrup Larsen, stifter og medejer af Net IT, ser meget frem til at blive en del af Conscia og udtaler, ”Som ekspert-hus med laserfokus på de skarpeste folk og kvalitetsløsninger glæder vi os til at indgå i Conscias dygtige konsulentteam. Vi får nu en markant bedre mulighed for at skalere vores ydelser og få flere folk med i teamet. Det bliver fantastisk at komme til at arbejde sammen om at hjælpe alle Conscias kunder med at få endnu mere gavn af deres infrastruktur.”

Virtualisering – stor værdi og mere sikkerhed
”Conscia bliver sammen med Net IT stærkest på VMware i Danmark. I forening kan vi tilbyde vores kunder markedets bedste virtualiseringsløsninger i datacenteret med høj skalérbarhed, omfattende funktionalitet og ikke mindst solid sikkerhed,” siger Henrik Møll, CTO i Conscia og fortsætter, ”Det har altid været afgørende for Conscia at have de dybeste kompetencer og levere den højeste kvalitet til vores kunder, så det glæder os meget at kunne byde Danmarks førende eksperter på VMware velkommen om bord.”

Endnu et godt match
“Det er jo helt fantastisk. I sidste uge bød vi velkommen til et team af sikkerhedsspecialister fra Credocom, og nu byder vi velkommen til VMware-specialister fra Net IT, der virkelig understøtter kompetencerne i det første opkøb og hos os selv. Vi bliver i stand til at bygge endnu mere værdi hos vores kunder, og jeg ser meget frem til dialogerne,” siger Conscias direktør Mette Louise Kaagaard, og fortsætter: ”Jeg ser samtidig de to opkøb som en stor tillidserklæring fra vores ejere til alle Conscias medarbejdere om, at vi har en fantastisk virksomhed, der i den grad er klar til yderligere vækst.”

For yderligere information, fotos, etc. kontakt:
Dorthe Dahlin Irvold, Kommunikationsdirektør, Conscia
di@conscia.com og tlf. 20 42 96 11

Om Conscia i Danmark
Conscia bygger Danmarks digitale infrastruktur. Vi leverer IT-infrastrukturløsninger og 24/7-services inden for netværk, datacenter, sikkerhed, mobility og cloud. Sammen med vores kunder arbejder vi målrettet for at få størst mulig gavn af de nyeste teknologier. Vi vil være de dygtigste inden for vores områder og kombinerer en dyb faglighed med den rette indstilling til at skabe værdi hos kunderne, at projekterne lykkes, og at opgaver løses hurtigt og effektivt.

Om Net IT
Net IT er Danmarks eneste konsulentvirksomhed med 100% fokus på VMware, der leverer kvalitetsløsninger til større og mindre virksomheder i Danmark og udlandet. Net IT’s medarbejdere er de førende eksperter i Danmark og Norden på VMware og har derfor særligt fokus på virtualiseringsløsninger indenfor server, netværk, desktop og applikation. Teamet bliver en integreret del af Conscia og flytter ind snarest muligt.