I skolen blev ”nørd” brugt som skældsord – ofte rettet mod de kloge eller IT-kyndige børn. Og tidligere minister Trine Bramsen fik startet #sokkegate med sit fejlskudte blog-opråb til IT-nørderne i 2013. For betegnelsen ”nørd” har ikke noget med hvide tennissokker og world of warcraft at gøre. Det er en beskrivelse af et passioneret fokus på et specifikt område. Ønsket om at dykke ned i og dygtiggøre sig indenfor et felt. Hos Conscia har vi mange faglige nørder, og mange af dem har faktisk flere nørdepassioner. Et par af dem, har vi talt med og spurgt, hvad de er passionerede omkring efter arbejdstid – og om deres passion giver dem noget i deres arbejde.
Kelvin Dam, Systems Engineer
Hvilken passion har du?
Jeg spiller guitar og bass i et heavy metal band.
Hvordan fandt du din nørdepassion?
Jeg tror åbenbaringen fandt sted i mine unge teenageår. Siden da har jeg dyrket musik og særligt metalmusik i stor stil.
Hvor tit finder du den side frem?
Hver dag. Musik i bilen, på telefonen…ELSKER dødsmetal! Haha! 😉
Hvad betyder den side af dig – for dig?
Det er svært at forklare. Det er jo som sådan bare en hobby, men det er sjovt og giver energi, og de mennesker jeg har lært at kende igennem musikmiljøet er fantastiske.
Og så er der masser af oplevelser forbundet med det, når vi er ude at spille o.s.v.For tiden har vi i øvrigt fået lov til at øve i kælderen hos Conscia Brøndby. Det er vi enormt taknemmelige for!

Johannes Grosbøll-Poulsen, ServiceNow Architect
Hvilken passion har du?
Bordfodbold
Hvordan fandt du din nørdepassion?
Har altid spillet bordfodbold, som de fleste andre. I 2006 var jeg flyttet væk fra min bror. For at holde kontakten foreslog min bror at vi meldte os til DM i bordfodold. Vi begyndte i hver vores bordfodboldklub, og 3 uger senere nåede vi vores mål om ikke at blive sidst (vi blev næst sidst, efter en intense kamp). Vi blev fanget af sporten og miljøet. Vi har rejst rundt og spillet i Europa. Været til VM, og det er endda lykkedes mig at vinde semi-pro DM et par gange. Jeg blev den dårligste af de bedste, men det bedste af de dårligste 😉
Hvor tit finder du den side frem?
Nu spiller jeg kun DM. Målet er 2-3 træninger op til 😐 for sjov spiller jeg med kollegaerne på arbejdet. Vi spiller nogle intense kampe. En fantastisk måde at få pulsen op ved et ellers stillesiddende arbejde.
Hvad betyder den side af dig – for dig?
Ud over en masse gode relationer og en masse sjov, så har bordfodbolden været med til at lære mig at nyde at præstere under pres. Det er jo derfor jeg har trænet.