Sommertips til digital underholdning i solen

Sommeren står for døren, og det betyder, at ferien lurer lige rundt om hjørnet. Selvom vi selvfølgelig aldrig kan få nok af at arbejde hos Conscia, er vi alligevel gået i tænkeboks over, hvad man kan bruge de dejlige feriedage på. Derfor har vi hevet fat i en flok Conscianitter og bedt dem om at komme med nogle forslag til sommerferieunderholdning. Forslag, hvor der er plads til familiemedlemmer i alle aldre, men også aktiviteter, hvor man måske kan trække stikket helt, selvom aktiviteten kræver strøm.

Det er der kommet 4 gode forslag ud af.

Nyd ferien, og rigtig god sommer fra Conscia.

Sommertips

  • Casper Hviid, Senior Mobility Consultant – Augmented reality, Jurassic World Alive

De fleste husker nok Pokémon Go – men kender I til Jurassic World Alive, som Casper foreslår? For det kan godt være, det var sjovt at fange Pokémoner, men bare vent til dine børn – eller barnlige sjæle, finder ud af, at der står dinosaurer på programmet i stedet. Find din mobil frem, og så bliver selv regnfulde dage blive sjove, når der står en T-Rex i haven.

  • Martin Høyer, administrerende direktør – Geocaching

Mangler I inspiration til, hvad I kan lave sammen som familie? Og måske, hvis I er rigtig heldige, noget en teenager gider deltage i? Martin foreslår Geocaching. Geocaching er skattejagt i det fri. Rundt omkring i Danmark og faktisk også flere steder i verden, ligger der skatte og venter. Download appen, vælg den skat du gerne vil finde, og så er det ellers bare med at komme afsted. Når du kommer frem til destinationen og har fundet din geocache (de er ikke altid lette at finde), skriver du navn og dato i logbogen, lægger geocachen tilbage, og opdaterer appen med din oplevelse. Det er en god måde både at udforske nye steder, måske også finde oplevelser i dit nærområde, som du ikke vidste eksisterede.

  • Morten Eriksen, Leading Service Operations Excellence – DOFs fuglebog

Er du dus med himlens fugle? Det er Morten Eriksen vores nye Leading Service Operations Excellence ikke… Men det er hans kone, når hun sidder på deres ødegård i Sverige. For med app’en Dansk Ornitologisk Forenings fuglebog kan du spotte fugle omkring dig, og finde ud af hvilken fugl det er – måske du er heldig at se én af de supersjældne, og måske lærer du blot at se forskel på en guldspurv og en gråspurv.

  • Jette Theilgaard, Project Manager and Information Security Officer ISO – Darknet Diaries

Man behøver ikke altid at læse krimier for at få spænding, for Jette foreslår at lytte til podcasten Darknet Diaries. Det er en podcast om hackere, breaches, hacktivisme, cyber-kriminalitet og alt hvad den mørke side af internettet byder på. Den kan med fordel lyttes til, mens man hygger på stranden, udforsker nye steder, eller bare slapper helt af i haven.

PS tørster du efter flere anbefalinger? Så læs vores blogindlæg fra sidste år med Sommeranbefalinger fra Conscias Sales Directors.