Tag med til V2’s briefing om Datacenter, og hør om tendenser og teknologier inden for design og styring af datacentre.
Bliv opdateret på hvordan du beskytter datacenteret mod cybertrusler, og hvad der er det rette niveau for jeres datasikkerhed.
Speakerne vil præsentere metoder til at gøre jeres datacenter mere bæredygtige, og du kan se frem til at høre om strategier til at reducere energiforbrug, optimere kølingssystemer og alternative måder at mindske miljøpåvirkningen.
Endelig vil der blive præsenteret et tema om optimering og effektivisering af datacentre. Deltagerne vil få mulighed for at fokusere på omkostningsreduktion og forbedring af ydeevnen ved hjælp af virtualisering og automatisering som centrale værktøjer.
Conscias CTO, Henrik Møll, deltager på eventet med indlægget:
“Minimér risikoen for datatab med op til 42% med mikrosegmentering”
Cyberkriminalitet er ”big-business”. Faktisk forudser McKinsey, at konsekvenserne af cyberkriminalitet i 2025 vil beløbe sig til, hvad der svarer til 9% af verdens BNP. Det er en enorm stigning i en allerede kæmpestor business. Virksomheder og organisationers svar er naturligt nok at øge sikkerhedsindsatsen. Et af svarene kan være mikrosegmentering. På dette seminar får du således et indblik i, hvordan du kan bruge mikrosegmentering til at beskytte jeres vigtigste data og minimere risikoen for at miste data via cyberangreb med op til 42%. Du hører også, hvordan andre har grebet mikrosegmentering an, og hvordan du selv kan komme i gang.
Henrik Møll, CTO, Conscia Danmark
Henrik Møll har mere end 20 års samlet erfaring i branchen, hvoraf halvdelen har været med fokus sat på datacenterløsninger. Henrik er Cisco Certified Internetwork Expert (CCIE Routing & Switching).