SD-WAN & SASE SUMMIT 2022

I november deltog jeg i SD-WAN og SASE Summit i Paris. Eventet var for første gang siden Coronas begyndelse igen fysisk. Et fysisk event kan bare noget, som man ikke oplever ved videokonferencer. Spørgelysten er større blandt tilhørerne, og man kan få svar på mere følsomme spørgsmål off-line på producentens stand.

SD-WAN og SASE Summit er en intens to-dages konference, som jeg varmt kan anbefale. Alle de store producenter er til stede og holder naturligvis indlæg om deres løsninger, hvilket for mig giver et godt indblik i markedet og producenternes indbydes positionering. Ud over producenterne er der flere analysevirksomheder til stede, nogle af dem er gode for superinformative og kritiske indlæg. Nedenfor samler jeg op på konferencens pointer:

Gartner fyldte naturligvis en del på konferencen. Alene det faktum at de har defineret begreberne SD-WAN, SASE, SSE og ZTNA gør, at producenterne gerne vil positionere sig mod Gartners referencer. Mange store virksomheder bruger Gartner som strategisk rådgiver, så det er naturligt at producenterne også gerne vil ligge godt i forhold til Gartners analyser. Personligt synes jeg, at Gartner bevæger sig på en knivsæg mellem at være analysevirksomhed og influencer. Hvis man selv er med til at definere begreberne og forudsige, hvornår de bliver relevante, har man en stor påvirkning i markedet. Jeg har lånt lidt fra Gartner nedenfor, for at give jer et indblik i hvor teknologierne cirka ligger på Gartners Hype Cycle.

Gartner Hype Cycle

Single-vendor SASE eller flere leverandører?

Et af det seneste begreber der er kommet ud af Gartners krystalkugle, er

Single-vendor SASE. Definition dækker over en konvergeret løsning indeholdende SD-WAN og Cloud-baseret sikkerhed fra en og samme leverandør.
Ifølge Gartner er de aktuelle løsninger på markedet umodne men under hurtig udvikling. Det umodne består i at mange producenter har været på opkøb for enten at få en sikkerhedsstak eller SD-WAN. Det tager naturligvis tid at integrere et opkøb i en eksisterende løsning, men producenterne har travlt. Det skyldes nok til dels Gartners forudsigelser på området: I 2025 vil 65% af alle Enterprise virksomheder have konsolideret til en eller to SASE-producenter, og 50% af alle nyindkøb vil være Single-vendor SASE – lyder forudsigelsen fra Gartner.

Emnet var selvfølgelig også en del af konferencen i Paris, og her deler producenterne sig i to fløje.
De producenter som har både SD-WAN og sikkerhed i deres portefølje – de brugte selvfølgelig lejligheden til at positionere deres løsning som Single-vendor SASE, mod de SD-WAN producenter, som ikke har sikkerhed med i deres værktøjskasse, med argumenter som vendor lock-in og god integration mod SSE partnere.

SSE partner

Hvilken fløj der får ret, må tiden vise. Men specielt sikkerhed er komplekst, og mange virksomheder vil – efter min overbevisning – søge efter en konsolidering, hvilket taler for single-vendor SASE.

Zero Trust Network access fylder i sikkerhedssamtalen

 ZTNA havde fået selvstændig bevågenhed på konferencen. Både producenterne og de uafhængige analysefirmaer havde taget emnet med. Hovedpointen – synes jeg – er det faktum, at ZTNA ikke er en beskyttet titel. Alle producenter kan kalde deres løsning for ZTNA, uanset hvor god eller dårlig den er. Ydermere lancerede Palo Alto ZTNA 2.0 i sommer. Den lancering har selvfølgelig nuanceret zero trust billedet mere, hvorfor emnet også var højaktuelt på konferencen.

Jeg har forsøgt at highlighte version et og to nedenfor.

ZTNA

Et besøg værd

Overordnet set var SDWAN & SASE Summit 2022 tiden værd. Emnerne er superaktuelle og kommer helt sikkert til at være en del af vores branche i 2023-24.

Vi har tidligere berørt både SASE og Zero Trust på vores blog. Jeg har vedhæftet nogle links nedenfor som uddyber begge emner.

Conscia er Cisco, Palo Alto og VMware Partner. Vores konsulenter har gennemgået uddannelse og har stor erfaring med producenternes sikkerhedsløsninger. Vi har naturligvis også en række reference-kunder, som styrker vores value-add, når vi vejleder vores kunder i forhold til sikkerhed. Skulle denne artikel have affødt spørgsmål vedrørende SD-WAN eller SASE, er du velkommen til at kontakte os.

Henrik Møll

CTO

Kilder:

Henrik Møll om SASE

Peter Kock om Zero Trust og CIS

Link til SDWAN & SASE Konference 2022